Kender du det at vide noget, men før du fik brillet med det, blev du overhalet af virkeligheden og mediernes malstrøm og sidder tilbage med et: satans oss'! Nå, ikke? Sådan har jeg det lige nu. Ikke noget stort, men alligevel.
Jeg har snydt mig til en profil på www.elitedaters.dk sidste år engang. Det må jeg jo slet ikke, men nevermind. En dag fik jeg besøg af en profil, og så måtte jeg jo tilsvarende kigge tilbage, for eliteverdenen blev for mit vedkommende nærmest udelukkende et lure-univers. Jeg kunne hurtigt regne ud, hvem der var manden bag profilen. Sådan lidt kendt på kulturparnasset. Han forklarede baggrunden for at have oprettet en profil, selv om han måske ikke var så begejstret for netdating. Han havde på en af sine mange rejser, deraf flere i embeds medfør, været i Indien, hvor han fik en tid hos en palmebladslæser. Sådan en fyr finder sig et palmeblad på sit lager og læser fortid, nutid og fremtid hos sin klient ud fra det. Han fortalte vores hovedperson, at han i den nære fremtid ville gifte sig med en kvinde med en lige næse og mellemrum mellem fortænderne. I øvrigt ville hun ikke gå ham længere end til næsen. Jeg har en moderat opstoppernæse og intet mellemrum, så mig kunne det ikke være. Derudover - og det er det interessante i denne sag - kunne den gamle mand i Indien fortælle ham, at han ville gå ind i politik, hvilket han selv var lettere paf over. Han er forfatter og en del af den frie meningsdannelse, på farten og ubundet af ansættelsesforhold, erhvervslivets interesser og mentale klausuler. Her kan jeg godt afsløre, at der er tale om Kristian Ditlev Jensen. Dermed har jeg siden det helt tidlige forår vidst, at han ville indgå i noget politik-halløj - og hvad har jeg så læst i dagspressen i den foregående uge? At Kristian indgår i udviklingen af Ny Alliance - læs her - hvad jeg burde have sagt mig selv. Argh, mon ikke at jeg kunne have tjent penge på dette med et raskt tip til Ekstrastodderen, hvis jeg var lidt hurtigere ved havelågen?! God fornøjelse til Kristian Ditlev Jensen med det politiske kandestøberi og ikke mindst konefinderiet!
26 maj 2007
20 maj 2007
Overspringshandlinger
Jeg så - med skam at melde - noget Boogie-tv igår, og faldt over det tyske band Tokio Hotel, der sang "Spring Nicht" med en forsanger, der lignede en mellemting mellem Björk, et pindsvin og en utilpasset forstadsdreng med adgang til mors Elnett. "Spring Nicht" handlede om ikke at spilde sit unge liv ved at springe ud fra et højhus i nattens mulm. Det er en rigtig dårlig idé, men jeg ville foretrække, at man lod en kvalificeret mand som Steven Patrick Morrissey om sådan et emne. Paincollectors of the World Unite (~ et ordspil på The Smiths hit: Shoplifters of The World Unite og så på Morrisseys eminente evne til at opsamle og formidle blå emner og sorte kanter, som jeg i parentes bemærket opfandt til lejligheden)
Istedet vil jeg anbefale et andet band, som jeg har fået anbefalet af Lissi, som har fået det anbefalet af tyske venner. Jeg ved kun en smule om dem. De er en slags multietnisk band med en forsanger, der hedder Xavier. På nettet kan man læse, at han er Tysklands svar på Marvin Gaye. Her kommer Die Söhne Mannheims i en Youtube-version: Vielleicht der også har en udspringsscene fra et højhus.
Istedet vil jeg anbefale et andet band, som jeg har fået anbefalet af Lissi, som har fået det anbefalet af tyske venner. Jeg ved kun en smule om dem. De er en slags multietnisk band med en forsanger, der hedder Xavier. På nettet kan man læse, at han er Tysklands svar på Marvin Gaye. Her kommer Die Söhne Mannheims i en Youtube-version: Vielleicht der også har en udspringsscene fra et højhus.
19 maj 2007
Sidste Nyt Fra Fronten
Har en banankage i ovnen. Ikke i overført betydning.
Jeg har været syg i et par dage, nok til at blive hjemme, men ikke nok til at tilkalde hjernekirurger og tuberkulosesygeplejerske med jodplastre.
Her er lidt lækkert, der muligvis giver et fingerpeg om mine sexede polske aner.
Forleden skulle jeg lige skylle en skål, og der faldt noget kartoffelskræl-agtigt ned i vasken. Kollega havde just et par dage forinden givet mig et detaljeret resumé af koreansk film om blodhævn, og jeg havde i medierne hørt om en japansk dreng på 17 somre, der havde afleveret sin mors hoved i en taske på den lokale politistation. Så denne substans der nu lå i afløbet, blev i et kort, men helt reelt sekund til en halvrådden finger med negl og alting. Mit hjerte fløj op i halsen og jeg nåede at tænke, hvordan den var landet der, førend jeg puffede til den med en gaffel, og et eller andet mad-agtigt pulver flød ud. Det siger måske noget om, hvor påvirkelige vi er af informationsstrømmen i almindelighed, eller min køkkenhygiejne i særdeleshed.
Jeg har set et nyt tegn, apropos mit indlæg fra d 26. april. Jeg var forleden i Gellerup, hvor jeg skulle besøge nogle bekendte. Jeg ønsker egentlig ikke at tolke, hvad jeg så, for jeg har svært ved at finde en tydning, der passer mig. Se mig som en, der har multikulturelt romantiske briller, så hvordan skal jeg tolke dét tegn, at der lige neden for en boligblok lå en globus smadret i små stykker? Hm, og dog - for jeg tror måske, at det var en ældre udgave fra dengang, hvor der stadig fandtes Belgisk Congo og Deutsche Democratische Republik. Farverne virkede lidt anakronistiske, som de lå der på fortorvet. Hvis det er tilfældet, er det måske et tegn på, at den gamle verden er vorbei und finito, og en ny verdensorden i færd med at opstå. Med ægte orden og dermed retfærdighed, hvilket ville klæde os alle så usigeligt. Hvis ikke, hvad betyder tegnet så? For god ordens skyld, selv om det egentlig turde være unødvendigt i min egen blog, så skriver jeg dette med et blink i øjet og et lille glimt alvor, for selvfølgelig siger mine tegn mere om mig end om noget andet. Tænk nu, hvis man kunne læse sin verden på denne måde, hvordan skulle jeg så tyde en ituslået jordklode i tusen bitar på et fortorv i Gellerup Parken?
Har lært lidt nyt idag, men dog på et ganske overfladisk plan, forstås. Lå henslængt og fornøjede mig med den seneste udgave af Weekendavisen. Der var en artikel skrevet af den potente Martin Krasnik om den amerikanske forfatter, Michael Cunningham, der skriver på et filmmanuskript om Freddie Mercury, som han helst (og nærmest kun) ser spillet af Sacha Baron Cohen eller Johnny Depp. Nå, men de fleste fakta angående Freddie Mercury kendte jeg egentlig godt, da jeg også var syg nytårsaften og så en aldeles henrivende temaaften på DR2 om bøssemusik/musikere. Indeholdt var en absolut vidunderlig dokumentar om den søde fortandssanger med det borgerlige navn Farrouk Balu- åhr, nu har jeg glemt det -, der voksede op på Zanzibar og senere gik på kostskole i Bombay. Men det nye i artiklen var et ord - zoroastra - der betegnede Freddies æt, der tillige var indisk.
Hvad var den af? Hvad var det for et folk?
Jeg stødte på ordet senere idag, og blev nødt til at slå det op. Det viste sig, at det er samme ord som Zarathustra, hvem jeg egentlig troede var Sokrates' hustru. Men nej, han var perser og grundlægger af en antik religion før Kristus og Muhammed, men efter Moses og Buddha. Jeg gad ikke sætte mig nøjere ind i det, men forstod så meget at bl.a. tilhængere af religionen Ba'hai, som den smukke skuespiller Farshad Kholghi (Åh, jegtror hans hud dufter af mynte og frisk luft 24-7)tilhører, tilbeder Zoroastra. Jeg er så kommet i tanke om, at jeg fra flere iranere har hørt om en religion/spirituel overbevisning, som var meget udbredt i Persien før Islam, men jeg ved så ikke, om der er tale om denne tro. Nu kan jeg vende tilbage til dem og slutte ringen.
Derudover har jeg fundet en engelsk-jiddisch ordliste, der både bekræftede et par engelske ord, der i virkeligheden var fra jiddisch og gav mig en masse nye engelske ord, som jeg ikke kendte. Ordet schmock (~kvajpande) kendte jeg fx fra film, der foregår i omegnen af Brooklyn, men det ser ud til at der er overgået en del ord fra jiddisch til engelsk, der betegner uvidende, dumme og lallende mennesker. Det er da sjovt, men jeg kan ikke lige forklare hvorfor.
Således var ordene.
Jeg har været syg i et par dage, nok til at blive hjemme, men ikke nok til at tilkalde hjernekirurger og tuberkulosesygeplejerske med jodplastre.
Her er lidt lækkert, der muligvis giver et fingerpeg om mine sexede polske aner.
Forleden skulle jeg lige skylle en skål, og der faldt noget kartoffelskræl-agtigt ned i vasken. Kollega havde just et par dage forinden givet mig et detaljeret resumé af koreansk film om blodhævn, og jeg havde i medierne hørt om en japansk dreng på 17 somre, der havde afleveret sin mors hoved i en taske på den lokale politistation. Så denne substans der nu lå i afløbet, blev i et kort, men helt reelt sekund til en halvrådden finger med negl og alting. Mit hjerte fløj op i halsen og jeg nåede at tænke, hvordan den var landet der, førend jeg puffede til den med en gaffel, og et eller andet mad-agtigt pulver flød ud. Det siger måske noget om, hvor påvirkelige vi er af informationsstrømmen i almindelighed, eller min køkkenhygiejne i særdeleshed.
Jeg har set et nyt tegn, apropos mit indlæg fra d 26. april. Jeg var forleden i Gellerup, hvor jeg skulle besøge nogle bekendte. Jeg ønsker egentlig ikke at tolke, hvad jeg så, for jeg har svært ved at finde en tydning, der passer mig. Se mig som en, der har multikulturelt romantiske briller, så hvordan skal jeg tolke dét tegn, at der lige neden for en boligblok lå en globus smadret i små stykker? Hm, og dog - for jeg tror måske, at det var en ældre udgave fra dengang, hvor der stadig fandtes Belgisk Congo og Deutsche Democratische Republik. Farverne virkede lidt anakronistiske, som de lå der på fortorvet. Hvis det er tilfældet, er det måske et tegn på, at den gamle verden er vorbei und finito, og en ny verdensorden i færd med at opstå. Med ægte orden og dermed retfærdighed, hvilket ville klæde os alle så usigeligt. Hvis ikke, hvad betyder tegnet så? For god ordens skyld, selv om det egentlig turde være unødvendigt i min egen blog, så skriver jeg dette med et blink i øjet og et lille glimt alvor, for selvfølgelig siger mine tegn mere om mig end om noget andet. Tænk nu, hvis man kunne læse sin verden på denne måde, hvordan skulle jeg så tyde en ituslået jordklode i tusen bitar på et fortorv i Gellerup Parken?
Har lært lidt nyt idag, men dog på et ganske overfladisk plan, forstås. Lå henslængt og fornøjede mig med den seneste udgave af Weekendavisen. Der var en artikel skrevet af den potente Martin Krasnik om den amerikanske forfatter, Michael Cunningham, der skriver på et filmmanuskript om Freddie Mercury, som han helst (og nærmest kun) ser spillet af Sacha Baron Cohen eller Johnny Depp. Nå, men de fleste fakta angående Freddie Mercury kendte jeg egentlig godt, da jeg også var syg nytårsaften og så en aldeles henrivende temaaften på DR2 om bøssemusik/musikere. Indeholdt var en absolut vidunderlig dokumentar om den søde fortandssanger med det borgerlige navn Farrouk Balu- åhr, nu har jeg glemt det -, der voksede op på Zanzibar og senere gik på kostskole i Bombay. Men det nye i artiklen var et ord - zoroastra - der betegnede Freddies æt, der tillige var indisk.
Hvad var den af? Hvad var det for et folk?
Jeg stødte på ordet senere idag, og blev nødt til at slå det op. Det viste sig, at det er samme ord som Zarathustra, hvem jeg egentlig troede var Sokrates' hustru. Men nej, han var perser og grundlægger af en antik religion før Kristus og Muhammed, men efter Moses og Buddha. Jeg gad ikke sætte mig nøjere ind i det, men forstod så meget at bl.a. tilhængere af religionen Ba'hai, som den smukke skuespiller Farshad Kholghi (Åh, jegtror hans hud dufter af mynte og frisk luft 24-7)tilhører, tilbeder Zoroastra. Jeg er så kommet i tanke om, at jeg fra flere iranere har hørt om en religion/spirituel overbevisning, som var meget udbredt i Persien før Islam, men jeg ved så ikke, om der er tale om denne tro. Nu kan jeg vende tilbage til dem og slutte ringen.
Derudover har jeg fundet en engelsk-jiddisch ordliste, der både bekræftede et par engelske ord, der i virkeligheden var fra jiddisch og gav mig en masse nye engelske ord, som jeg ikke kendte. Ordet schmock (~kvajpande) kendte jeg fx fra film, der foregår i omegnen af Brooklyn, men det ser ud til at der er overgået en del ord fra jiddisch til engelsk, der betegner uvidende, dumme og lallende mennesker. Det er da sjovt, men jeg kan ikke lige forklare hvorfor.
Således var ordene.
Abonner på:
Opslag (Atom)