13 marts 2007

So ein Ding muss Ich auch haben

Politiken har en liste med 'ot or not, der offentliggøres hver fredag. Den måtte godt være mere-mere, men så kan jeg da heldigvis selv. Prøver lige.

HOT
  • Lårklask: folk, der griner ad hinanden. Som når lille kvinde i Netto (læs: mig) får en halv bakke opvaskebørster i hovedet for at få fat i et eksemplar med stive børster og forbipasserende mand ler og kvinde med. Hjertelighed breder sig.
  • Aggemam: næsten alt lavet på basis af æg - undtaget gratin - er gudernes nådegave til os mennesker. Kan ikke siges tit nok, selv om jeg prøver.
  • Mening: en undervurderet følelse i maven, der kan bære mig hel gennem Ølstykke i november. Kan ikke få nok af mening. Mening er som salt på de æg dér.
  • Blah-blah: man kan stikke sig på ord som på en ond tén, men de kan så sandelig også vederkvæge en fortabt sjæl. Ikke som fata morgana, men som vandhul. Drik roligt deraf, Be'elzebub. Hvæs dine knive, slib dine sakse og beskær mine buske.
  • Tysker-s: hvordan kan Strasse eller Fuss nogensinde blive det samme uden denne fine tyske specialitet? Kom tilbage! Jeg ved ikke engang hvad du hedder, men jeg savner dig.
  • Mit Senf: pølsen er kommet for at blive. Ordet ligger rigtig godt i munden og smager sådan set også godt! Både som Currywurst, med løg eller den nye med pistacienødder.
  • Gurgle gurgle blob blog: Ikke-troende Politiken-journalist Marcus Rubin blogger fra Bibelen i sit frivillige eksil i Jerusalem. En gnasker finder hjem, og 2007 jubler.

NOT

  • Nullitet: ikke konstruktivt at føle sig som. En om-sin-egen-hale-bidende-opætsning, man skal se at komme ud af. Må for helvede bide igen! Føl mig på tænderne, Madam Blå!
  • Dung-dung-beeeeep-kaduush-dung: techno/house-ting får mig til at isne. Hold det dog i maskinrummet og spar mit bævrende hjerte. Blodet koagulerer jo, Linda!
  • Let my fingers do the walking: folk, der peger fingre. Uf. Nej tak. Sådan en blævrende og krum tap, der sitrer mod ens bryst med selvretfærdige anklager og vred angst. Gå og vend dig bort, du uden ansigt.
  • Katzenjammer: Ynken går på urimeligheden af mængden af katte-pooh, når man bor i en lejlighed på 4. sal med 2 katte og tilhørende kattetoilet midt i fordelingsgang. Hvordan kan man kræve 129,- for gruset, der kræves for at jeg ikke ender op som multisær kattedame med en stram odeur af tis omkring mig?

Schyyyy....

Hvis du har 5 minutter i overskud og gerne vil nyde stilheden