13 marts 2007

So ein Ding muss Ich auch haben

Politiken har en liste med 'ot or not, der offentliggøres hver fredag. Den måtte godt være mere-mere, men så kan jeg da heldigvis selv. Prøver lige.

HOT
  • Lårklask: folk, der griner ad hinanden. Som når lille kvinde i Netto (læs: mig) får en halv bakke opvaskebørster i hovedet for at få fat i et eksemplar med stive børster og forbipasserende mand ler og kvinde med. Hjertelighed breder sig.
  • Aggemam: næsten alt lavet på basis af æg - undtaget gratin - er gudernes nådegave til os mennesker. Kan ikke siges tit nok, selv om jeg prøver.
  • Mening: en undervurderet følelse i maven, der kan bære mig hel gennem Ølstykke i november. Kan ikke få nok af mening. Mening er som salt på de æg dér.
  • Blah-blah: man kan stikke sig på ord som på en ond tén, men de kan så sandelig også vederkvæge en fortabt sjæl. Ikke som fata morgana, men som vandhul. Drik roligt deraf, Be'elzebub. Hvæs dine knive, slib dine sakse og beskær mine buske.
  • Tysker-s: hvordan kan Strasse eller Fuss nogensinde blive det samme uden denne fine tyske specialitet? Kom tilbage! Jeg ved ikke engang hvad du hedder, men jeg savner dig.
  • Mit Senf: pølsen er kommet for at blive. Ordet ligger rigtig godt i munden og smager sådan set også godt! Både som Currywurst, med løg eller den nye med pistacienødder.
  • Gurgle gurgle blob blog: Ikke-troende Politiken-journalist Marcus Rubin blogger fra Bibelen i sit frivillige eksil i Jerusalem. En gnasker finder hjem, og 2007 jubler.

NOT

  • Nullitet: ikke konstruktivt at føle sig som. En om-sin-egen-hale-bidende-opætsning, man skal se at komme ud af. Må for helvede bide igen! Føl mig på tænderne, Madam Blå!
  • Dung-dung-beeeeep-kaduush-dung: techno/house-ting får mig til at isne. Hold det dog i maskinrummet og spar mit bævrende hjerte. Blodet koagulerer jo, Linda!
  • Let my fingers do the walking: folk, der peger fingre. Uf. Nej tak. Sådan en blævrende og krum tap, der sitrer mod ens bryst med selvretfærdige anklager og vred angst. Gå og vend dig bort, du uden ansigt.
  • Katzenjammer: Ynken går på urimeligheden af mængden af katte-pooh, når man bor i en lejlighed på 4. sal med 2 katte og tilhørende kattetoilet midt i fordelingsgang. Hvordan kan man kræve 129,- for gruset, der kræves for at jeg ikke ender op som multisær kattedame med en stram odeur af tis omkring mig?

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

ß laves med "Alt" + 225

Henriette sagde ...

Tak for det, Anonyme! Så er ss'et kommet ind i mit liv igen. Det er dog en skam, at det er røget ud med badevandet i den tyske retstavning, så hut jeg visker. Og hvad det hedder det bogstav egentlig?

Anonym sagde ...

Klasker mig på låret. Du har sgu humor. Og ordet i din magt, som man siger.

Tegnet ß:

ß-tegnet kaldes også dobbelt-s og findes kun på tysk. Her kaldes det eszett (sz) eller scharfes s (skarpt s). Tegnets oprindelse skal findes i de gotiske bogstaver, hvor bogstavet s kunne skrives på 2 måder: Et højt, f-lignende bogstav og et normalt s. ß er resultatet af en sammentrækning af det høje s og et z. Bemærk at ß er et lille bogstav; det findes ikke som stort, da det ikke kan optræde i begyndelsen af et ord. Forkortelsen SS skrives ligeud med s'er.

Tyvstjålet herfra: http://da.wikipedia.org/wiki/Ligatur#Tegnet_.C3.9F

Henriette sagde ...

Jamen, tak som byder..og tak for tippet. Men jeg kan saftsuseme ikke finde ud af at bruge koden... alt + 225....og jeg er så glad for at jeg nu igen husker at sz selvf. hedder eszett. Det sagde tysklæreren jo.

Anonym sagde ...

Men det var altså ikke mig der var anonym. Jeg var kun Tine. Og jeg kan heller ikke finde ud af det der alt+225.

Henriette sagde ...

Nej, jeg ved det, min ven. Vi er enige om, at det er en klar uskik at være anonym i en blog. Tror det med alt225 er en and og måske en Stasikode.

Anonym sagde ...

Jeg har sat en genvejstast i word til at skrive ß når jeg taster AltGr-B (det var den der lige var ledig). Det fungerer fint.

Henriette sagde ...

Tak. Godt nok bruger jeg Open Office, men mon ikke det ville virke dér. Godt nok er mit daglige brug af Eszett begrænset, men jeg synes det var en skam at det røg ud af den tyske retstavning ved en nylig revision, så vidt jeg ved.