24 november 2007

Hvad skuffen gemte

Her er mere af det tyske - og lidt fra Europa. Vi snakker stadig Achtzigerjahren. Pardon me, father, for I have sinned.

Nyere Nena - Willst du mit mir geh'n - Jeg har set Nena optræde med den på RTL.

Alphaville - Forever Young - Forsangeren ligner idag noget, der har flået sig med amf.

Og min gamle lieblingsfavorit: Falco - Der Kommissar (Skal høres højt) - Falco fra Wien døde i en trafikulykke for flere år siden.

Münchener Freiheit - Ohne Dich (Schlaf' Ich Heut' Nacht Nicht Ein) - Jeg forsøgte at finde den i en 80'er version, men det lod sig ikke gøre med det forhåndenværende (youtube), i stedet må man nøjes med en nyere liveversion, hvor publikum måske er en kende astingverede (??) og derfor potentielt lattervækkende i deres lykkerus over nostalgien. Nummerets sødme kommer man dog ikke uden om, selv om det lyder som om at sangeren læsper lidt.

Modern Talking - You're My Heart, You're My Soul - Man kommer ikke uden om de uomgængelige (ha, fik du den lille morfarpun?!)


Gazebo - I Like Chopin - Uha, uha, dét er en killer!


Abba - One Of Us - Abba gør så godt, når de, med et godt dansk ord, er mellow.


Ottawan - Hands up (Give Me Your Heart!) - En rigtig kioskbasker. Jeg fandt kun en ny version fra tysk tv, så man får ikke rigtig 80'er feelingen frem med klisterglitter i håret. Jeg var helt syg med denne sang, da jeg var 7 år.


Pet Shop Boys - West End Girls - en dejlig klassiker! Spiller den mon på lidt koldkrigsrester med modsætningen mellem øst og vest....man ved det ikke.

15 november 2007

ET KYS FRA PARIS



Kære Alle

Günther Grass, Hillemand og jeg hilser jer fra byernes by! Vi har lige været i Eiffeltårnet og skal nu ud og have en lille én til højrebenet på Montmartre, hvis Jean Marie le Pen ikke har overtaget geschäften med yndig fransk nationalisme. Måske skulle vi alligevel drikke til venstrebenet, nu jeg tænker mig om. J'embresse tout le monde. Á bientôt!

Kærlig hilsen Henriette, GG og HH

28 oktober 2007

Hvem har gjort det til og med en 80'er?

Fordi jeg egentlig burde lave noget andet eller bare gå i seng, sidder jeg her i bloggerland. Igår aftes så jeg New Wave Hitparade på RTL, og det var Spitzenklasse! New Wave er den alternative popmusik, der blomstrede omkring 1980 og frem. 2½ time i rigtig godt selskab, og samtidig fikjeg trænet mine kognitive kompetencer udi det tyske.

Har du set Silvian Augenthaler i Angora by Night, så forestil dig mig i en bistribet uldjakke, mens jeg taler dansk med tysk accent, kæler med kameraet og præsenterer en sand perlerække af uopslidelige new wave smash hits. YouTube lægger ryg til og din mus er fjernkontrollen. Skru op for højttalerne, skænk et glas mælk med Nesquick, spis dig glad i Erdnussflips fra Aldi og lyt til de sprøde toner...

Precious Little Diamond

Nobody's Diary

Voyage Voyage

Johnny And Mary

Hold Me Now

Come On Eileen

The Great Commandment

Too Shy

Smalltown Boy

Love And Pride

Hey, og så lige en cocktail og en frisk dukkert i svømmepølen, før du tørrer dig med Coca Cola håndklædet fra pølsetasken.........

Fade To Grey

Mercy Street

Pandora's Box

What Is Love

Don't You Want Me

Send Me An Angel

Shout

Such A Shame

Big In Japan

Ha' det rigtig wauw-fantastisch!! Vi sezzzzz

24 august 2007

Én af de billige

Der er oplagte forbindelser mellem dette nyhedslink fra TV2/Ritzau og Thøger

Men hvilke?

16 august 2007

Desperately Seeking 'Kærlighedsbær'

Jeg er på en måde ude på dating-markedet - men med en vis afstand og anstand. Jeg gør dog en del i at afsøge potentielle emner på behørig sikker grund. En god gammel kending i denne forbindelse og med min geografiske placering er kontaktannoncesiderne 'Lykken er...' i Århus Onsdag. Alle, jeg kender - eller ønsker at kende - læser disse med lige dele glæde, vantro og/eller lystigt ubehag. Med det store marked for netdating er der færre annoncer end førhen, og de fleste trivielle. At man har hus, jolle og et biltæppe falder de færreste af os vel for? Lidt en selvfølge idag, at man får betalt sine regninger og både kan gå i waders og laksko. Det differentierer jo nærmest ingenting.
Nogle gange - som i denne herrens uge 33, 2007 - kan man være heldig at falde over en virkelig godbid. Herunder falder 'Kærlighedsbær'. Måske er det lidt tyndt og sølle af mig at præsentere ham her, men i mangel af bedre kunne jeg ikke holde på det. Her kommer denne uges to annoncer, som er indsat med overskriften "kærlighedsbær", hvor jeg formoder, at der er tale om den samme 'annoncør'. Træk vejret dybt, for hvem drømmer ikke om kærlighedsbær:


Kærlighedsbær
DU: pige, slank/buttet, langt/halvlangt hår, kvalitetspige: stabil, fornuftig, ikke-ryger (der er jo simpelthen ikke noget så træls som et par dejlige bryster, der hørmer af gammel askebæger), føjter ikke rundt i nattelivet. Nattelivspiger på alkohol, narko og p-piller - de skal nok være fyldt op med luskede kønssygdomme med få eller ingen symptomer. Klamydia kan medføre sterilitet. HIV kan ikke helbredes. Det er skraldespanden, hvis A) der er problemer fra tidligere parforhold. B) du er enlig mor (Du flirtede ikke med kontaktannoncemænd, da du ikke havde født børn, så du fortsætter med dumsmarte nattelivsmænd). Du går i seng med en fornuftig fyr eller også hedder det: selv ude om det - selv feje op. JEG: mand, 35, pæn, slank, sød, veluddannet. VI: ærlige, romantisk hjemmehygge, god mad, lys på bordet, 100% fri af tidligere forhold. Vi tager tingene i den rigtige rækkefølge: børn efter flere års fast parforhold med hverdag, tryghed, kærlighed og god sex. Prioriterer: 1) Fast kæreste (DU: 18-29), 2) En god romance (DU: 18-45). Annoncen er i flere gange, indtil der dukker en henvendelse op fra dig, der er lidt sexet. Jeg glæder mig til dit brev. svingedingle@hotmail.com Billetmrk. L 18495

Annonce 2, eller måske skulle den læses først? Jeg er i tvivl om rækkefølgen:
Kærlighedsbær (Allonge)
Er du enlig mor, så bliver dit brev skyllet ud i WC'et. Fornuftige mænd spilder ikke tiden på at feje op efter ufornuftige mænd, som piger har spildt tiden på. Du fortsætter med skvatmænd: utro, fartbøller, spiritbilister, voldsmænd (hjernelamme kødhoveder), narkoskvat, hasrygere, khatgumlere, ludomaner, tyveknægte, hælere, plattenslagere kan ikke styre deres økonomi, svineri på straffeattesten, drankere, fodboldbøller, dyrker usikker sex og spreder kønssygdomme, hælder stoffer i pigers drink, kører pirattaxa, sælger ulovligt fyrværkeri. Der er næppe nogen, der kan overraskes, hvis det er noget rakkerpak, som piger har fisket op af pisrenden i nattelivsmiljøet. Piger, der går i seng med skvatmænd, bliver selvforskyldte enlige mødre. De ligger jo bare, som de har redt. svingledingle@hotmail.com Billetmrk. L18496
Jeg er fuldstændig mundlam og det eneste, jeg kan sige, er: Hvor er du, kærlighedsbær??????

14 august 2007

Nu rabler det i Laksegade!

Jeg vil hermed linke til et indlæg fra min tidligere underbo (tak for alt det med kattene!) og så har jeg - måske - fået mig en evighedsmaskine. Det er skægt. Hej Tine.

01 august 2007

En Passant i Århus

Inspireret af andet steds kunne jeg tænke mig at lave en løbende blogs hvor man - jeg - skriver løsrevne brokker hørt rundt om gadehjørner, i bussen eller på en posh café her i Århus plus Umgebung. Pt. har jeg kun én, men når jeg hører andre, vil jeg liste dem her.

  • Hørt på udmundingen mellem cykelstien ved vandet og Stationsgade. Herre med skovl og havearbejdeantræk med bistående trillebør i samtale med anden herre : Ja, Kåre, han er jo i Tanger, du.

10 juli 2007

Liste Over Ting Man Nok Ikke Bør Gøre Den Første Dag På Jobbet

Jeg modtog en udfordring om at skrive en liste over emnet, som diskret anslås i overskriften. Jeg tog handsken op, og her er resultatet. Måske nogen har noget at tilføje?

  • Spørge kollegaerne, hvor de gemmer kokainspejlet
  • Foreslå spontan picnic i H.C. Ørstedsparken tidligt søndag morgen - med lækker plaid og gummitøj
  • Tage en gennemsigtig hvid buks og røde trusser på
  • Fortælle om dengang på Barbados, hvor man kendte 4 sorte mænd på én gang
  • Remse sine 14 søskende op, hvis navne alle begynder med J og invitere kontoret med til håndspålæggelse og tungetale i sin barndoms mormonkirke
  • Tage fiskepinde og Port Salut med i madpakken - toppet med asier
  • Begejstret udbryde: Længe leve Pol Pot!
  • Sidde på toilettet og råbe ud: Hey, stik mig lige en rulle mere, det løber!
  • Tage sin medicin med i en apotekerpose og stille det op i bjergformation på skrivebordet
  • Iføre sig sin t-shirt, hvor der står: "Houston 500 - I was there!"
  • Tilmelde chefen et brugerpanel på Håndarbejdets Fremme
  • Snakke med sine kinesiske forretningsforbindelser, smække røret på og råbe: Skævøjede bambusgnaskere!
  • Tage Nik og Jay-gear på og råbe ud i det åbne kontorlandskab: Nå, er der nogen der skal op og køre i min Hummer? Garanteret CO2-svineri!
  • Lade sig koldpermanente og blondere, tage en Sony Walkman på og mens man skridter gennem kontoret i sine indigoblå pumps og det lækre laksefarvede sekretærsæt skråle:

Working nine to five, what a way to make a living

Barely getting by, it's all taking and no giving

They just use your mind, and they never give you credit....

  • Servere småkager for alle kolleger og sige: Bare ring, så er jeg der!
  • Henvende sig til (sladdervorn) receptionist med forsigtig forespørgsel på et middel mod hæmorider
  • Spørge alle sine kvindelige kolleger, om de har bestået blyantstesten
  • Tage sine Metallica-ringe på, som man købte til koncerterne fra 1982-1990
  • Opfordre alle til at melde sig ind i Kattens Værn, for det har Ole Stephensen gjort!
  • Slå benene op, gå på nettet og se Meep-Meep på Cartoon Network - med lyd
  • Klage sig til chefen over myoser i skuldrene og spørge om hans kone er hjemme i aften
  • Skrige op som en kedelfløjte ad kantinedamen, fordi hun opvarmede vandet til 98 grader til den hvide jasminthe. Hun blev bedt om vand på 96 grader
  • Smøre sig ind i babyolie fra top til tå med ordene: Min hud mangler simpelthen sådan fugt i den tørre luft her
  • Smide sin sagsmappe foran en kollega med ordene: Få lige kigget på det her til imorgen
  • Starte en hanekamp med pekuniære indsatser i mødelokalet. Hovedpræmien er en omelet med pure løg
  • Lægge sig i fosterstilling med en flaske gin og klynke: Det er bare fordi at det er lissom om at Amy Winehouses kæreste er gået fra mig!
  • Placere en kage på den tykke piges kontorstol og smøre hendes kuglepenne ind i brun sæbe
  • Luske rundt som en anden Miss Marple, tage fingeraftryk og mumle om 'conspiracy' i krogene
  • Lave røde hjerter over i'erne på powerpointpræsentationen
  • Spise 3 stykker jordbærkage til kaffen og bagefter småfise som en anden krøsus
  • Plante 1 meter karse i vindueskarmen og betro kollegaerne: J'aime æggemadder!
  • Gå til Human Ressources og fremvise sit nye penalhus med Hello Kitty farveblyanter
  • Tage et karaokeanlæg med og ømt synge "Careless Whisper", mens man sidder på imaginær gynge
  • Bodypainte sig med en velsiddende buksedragt og sige: Ja, det er en helt ny Kenzo
  • Sprøjte sig med Kölnerwasser 4711 - ganz einfach
  • Medbringe pude, hvor der øverst er broderet "Arbeit Macht Frei" og nederst "Souvenir Auschwitz-Birkenau 1944"
  • Le højt, når kontordamen fortæller om sin sukkersyge og koldbrand i lilletåen
  • Tage en ordentlig pris snus op under overlæben, lige før man giver hånd og hilser på sine nye kolleger
  • Tage en vacuumpakket laks med og bede om at få den pocheret i opvaskevaskinen til middag
  • Storme ind og bede alle om at komme ud på parkeringspladsen: Der har været et kæææmpe trafikuheld og der er blod!

Jeg garanterer for instant berømmelse, hvis man ikke tager sig sit navn forfængeligt og hopper ud i et af ovenstående vandfaste forslag.

08 juli 2007

Kontant kærlighed

Med en tysk pølse i maven, en skummus i munden og til lyden af "Forever Young" på 80'er temadag på DR2 samt et lidt bedre helbred (pt. ville jeg virkelig gøre det lækkert som Bonnie Tyler, hvilket er en klar forbedring fra onsdag, hvor jeg muligvis kunne blive et blad i en efterårsopsætning af West Side Story) er det tid til endnu en præsentation af facts og fidus om en pose mennesker, som jeg tilfældigvis er stødt på.
Jeg har en jævntflydende interesse for identitet, kulturelt ophav og etnicitet, som jeg har plejet i stor stil på mit ulønnede arbejde. Jeg kunne snakke med iranere, irakere, kurdere, palæstinensere og somaliere og få stykket små billeder sammen af deres baggrund og se deres "arbejde" med at være tokulturel. Hvis jeg ikke forstod det før, så ved jeg nu, at det ER et stort arbejde at stå med ét ben i en mellemøstlig kultur og det andet i Vesten, men derudover er de individuelle forskelle lige netop individuelle forskelle. Så på mit pjevsede og ensomme sygeleje satte jeg tilfældigvis tænderne i en dokumentar på svensk tv, Love Iranian-American Style af den iransk-amerikansk-jødiske instruktør, Tanaz Eshaghian, som selv agerer og konfronterer sin familie med deres syn på ægteskabet og ikke mindst opfattelsen af, at hun havde overskredet sidste salgsdato som salgbar brud til en værdig iransk brudgom med sine 25 år og en manglende mødom.
Se, jeg vidste knapt nok, at der fandtes jøder i Iran. Nu ved jeg, at mange flygtede til Israel eller USA fra 1948-53, da den indtil da regerende shah var antisemitisk. Derudover forlod mange Iran ovenpå revolutionen i 1979, således også Tanaz' familie. På Wikipedia kan man læse, at de fleste persiske jøder bor omkring New York eller L.A. Det var tydeligt i filmen, at Tanaz tilhørte den højere middelklasse, hvor kun tandlægetitler, BMW og Lexus tæller, hvilket Wikipedia på sæt og vis kunne bekræfte. Ifølge en optælling er ca. 8000 ud af 35.000 indbyggere i Beverly Hills iranske jøder! Det er da helt vildt som de må være en velhavende gruppe, til gengæld var de også stokkonservative, statusfikserede og præget af købmandsmentalitet grænsende til det usmagelige. Alle blev målt og vejet på en vægt, der kun antog guld og diamanter kombineret med svært konservative sociale og familiære værdier, hvor en succesfuld advokattype - uden at blinke - skelner mellem kvinder, han kan have det sjovt med og kvinder, der er "wifematerial". Hele horden af Tanaz' tanter og mostre vil ikke høre tale om at gifte sig af kærlighed. Bekvemmelighed er løsnet.
Jeg kan næppe sidde her og dømme nogen, velvidende at forskellige normer og modeller gælder og rækker forskellige steder. Jeg tror ikke nødvendigvis, at et arrangeret fornuftsægteskab behøver være dårligt, ligesom den danske facon, hvor vi går i seng med hinanden før vi kender hinanden godt, måske heller ikke er det eneste rigtige und so weiter.....men jeg bliver forarget over samfundet, der portrætteres i udsendelsen. På en eller anden måde virker det degenereret på mig, som Louis XVI og Marie Antoinettes hof, hvor alt blev en pænt pudret skueret og flot form, men man sked ovre i hjørnet, havde rådne tænder og lod bønderne leve et liv i mudder og muggent brød. Sikkerhed og comfort er i hus, men forlorenheden ligger op ad den som den skjulte side af janushovedet. Mon ikke der går et par frustrerede Nora-hysterikere rundt i de små hjem i Beverly Hills, tillige med glade husmødre selvfølgelig?
Tanaz er fanget mellem drømmen om romantisk kærlighed og vestlig sex udenfor ægteskab, og hendes ønske om at leve op til sin familie og ikke mindst hendes egne forventninger til, hvad der skaber et succesfuldt liv og ægteskab. Det er jo en eviggyldig og ikke ny konflikt, men jeg havde ikke lige set den fra denne vinkel før. Jeg forbinder det med fattigdom at være så optaget af sikkerhed. Jeg har indtryk af, at det ikke er comme il faut i mange rige områder at skilte med sine penge på russisk nouveau riche-facon. Posh Spice bliver fx udskældt i medierne for at prøve for hårdt med designergear, nu hvor hun er flyttet til L.A. Man SKAL tage det afslappet dér og helst dresse ned. Man viser vel istedet sin rigdom ved sin velholdte krop og en (påtaget) casual tilgang til stil og tøj. I Danmark er det jo også sådan, at man næsten fniser af folk, der tager meget fint tøj på, for her er det et signal om, at man ikke har nok at gå op i og måske har nogle meget simple - ja, fattige - normer, som vi er hævet over. Jeg går selv rundt med nogle holdninger om, at penge ikke er noget man snakker om. Det er dødssygt, småborgerligt og åndsforladt, men hvor ville jeg da gerne have nogle flere.......

Achtung, Baby!

Tryk ikke her

Der kan ske frygtelige ændringer med dit ansigt efterfølgende eller du kan mod din vilje skifte race eller andre ting, der er "ganz nass".

Find et billede af dig selv eller din moster med Freddie Mercury tandsættet, sæt det ind, fokusér og du vil se en total make-over, man sjældent har set udført så gratis og på så kort tid. For folk, der er ferme ud i photo-fake-it-till-you-make-it er der måske ikke noget nyt under solen.

05 juli 2007

The Good, The Bad And The Ugly (Betty)

Sidste nye maleri fra min hånd, som jeg gerne vil vise frem. Det hedder Vandfantasme II og hænger nu i min søsters køkken.


Sandsynligvis har dette mest relevans for mig selv, men jeg har behov for lidt medfølelse og sympati, så nu offentliggør jeg mit helbred for alverden. Jeg blev faktisk så småt syg samtidig med prinsessedåben (og jeg blev lidt stolt af navn nr. 2 - classy!) og så har jeg ligget henslængt i sofaen på tusind måder fra mandag aften og skiftevis set dansk, tysk, norsk og svensk tv når min krop ikke teede sig på måder, der er uegnede for menneskeøjne. Det er ikke særligt rart eller opløftende at bo alene i sådan en situation, så jeg blev nærmest mere frisk, da min læge bad mig komme hen til hans konsultation, efter at jeg hviskede mit personnummer i ørerne hans imorges kl. 8.02. Han kunne hurtigt stille diagnosen streptokok infektion i halsen og udskrev en 10-dages penicillinkur med hestepiller. Sikke en sær måde at afslutte mit job og begynde min ferie på. Jeg havde endda bestilt to kagemænd, hvor der skulle stå: kommer til at savne jer, men de fik andre ben at gå på.

23 juni 2007

Hvad forsommeren lærte mig...

  • Opvask ophober sig, ansamler væske og kan ikke selv gå
  • Man skal ikke glemme sine nøgler i sin cykelkurv
  • Man skal huske at få en kvittering, når man køber en brugt cykel
  • Man skal medbringe sit pas, når man vil have cykelhandler til at bryde en lås op
  • Det koster 1400,- at få en ny lås i sin dør
  • Man skal gå igang i god tid, når man vil lave en champignonpaté med hakkede hasselnødder
  • Det kan blive nødvendigt at male et stort billede over og starte forfra dagen efter man satte sidste penselstrøg, fordi det ikke alligevel ikke var færdigt
  • Nogle mennesker er mest amøber. Stiléthæl comes in handy
  • Café Gemmestedet og Hos Sofie's Forældre er fine nye bekendtskaber
  • Jeg kan li' Burhan G med Who Is He
  • Management-agtige begreber indenfor socialt arbejde såsom bottom-up, top-down, ressourcemobilisering og da ikke mindst buzz-word'et empowerment
  • Jeg kommer muligvis til at nedskyde den næste, der starter et oplæg med at konstatere, at man kun integrerer én person, hvis man integrerer en mand. Hvis man derimod integrerer en kvinde, integrerer man hele familien. Denne påstand er ved at udvikle sig til en indiskutabel sandhed, som man ikke behøver at underbygge
  • Ugly Betty er sjovere end The Devil Wears Prada
  • Man bliver afhængig af flødepulver og dagmartærte fra Føtex
  • Ginger Ale og Coca Cola smager godt - sammen
  • Man får bøder, hvis man glemmer at aflevere sine biblioteksvarer til tiden
  • Mit hår er endegyldigt ikke mørkebrunt mere, men i familie med sølvræven
  • Kondenseret mælk på tube - Milch Mädchen - er utrolig velsmagende i kaffe
  • Glæde og sorg er to sider af samme sag
  • Berlin ER en dejlig by
  • Når jeg engang får min egen bar, skal den hedde "Brun Bi", en bøssebar for heteroseksuelle kvinder med guld og brunt interieur

26 maj 2007

Indebrændt Insiderviden

Kender du det at vide noget, men før du fik brillet med det, blev du overhalet af virkeligheden og mediernes malstrøm og sidder tilbage med et: satans oss'! Nå, ikke? Sådan har jeg det lige nu. Ikke noget stort, men alligevel.

Jeg har snydt mig til en profil på www.elitedaters.dk sidste år engang. Det må jeg jo slet ikke, men nevermind. En dag fik jeg besøg af en profil, og så måtte jeg jo tilsvarende kigge tilbage, for eliteverdenen blev for mit vedkommende nærmest udelukkende et lure-univers. Jeg kunne hurtigt regne ud, hvem der var manden bag profilen. Sådan lidt kendt på kulturparnasset. Han forklarede baggrunden for at have oprettet en profil, selv om han måske ikke var så begejstret for netdating. Han havde på en af sine mange rejser, deraf flere i embeds medfør, været i Indien, hvor han fik en tid hos en palmebladslæser. Sådan en fyr finder sig et palmeblad på sit lager og læser fortid, nutid og fremtid hos sin klient ud fra det. Han fortalte vores hovedperson, at han i den nære fremtid ville gifte sig med en kvinde med en lige næse og mellemrum mellem fortænderne. I øvrigt ville hun ikke gå ham længere end til næsen. Jeg har en moderat opstoppernæse og intet mellemrum, så mig kunne det ikke være. Derudover - og det er det interessante i denne sag - kunne den gamle mand i Indien fortælle ham, at han ville gå ind i politik, hvilket han selv var lettere paf over. Han er forfatter og en del af den frie meningsdannelse, på farten og ubundet af ansættelsesforhold, erhvervslivets interesser og mentale klausuler. Her kan jeg godt afsløre, at der er tale om Kristian Ditlev Jensen. Dermed har jeg siden det helt tidlige forår vidst, at han ville indgå i noget politik-halløj - og hvad har jeg så læst i dagspressen i den foregående uge? At Kristian indgår i udviklingen af Ny Alliance - læs her - hvad jeg burde have sagt mig selv. Argh, mon ikke at jeg kunne have tjent penge på dette med et raskt tip til Ekstrastodderen, hvis jeg var lidt hurtigere ved havelågen?! God fornøjelse til Kristian Ditlev Jensen med det politiske kandestøberi og ikke mindst konefinderiet!

20 maj 2007

Overspringshandlinger

Jeg så - med skam at melde - noget Boogie-tv igår, og faldt over det tyske band Tokio Hotel, der sang "Spring Nicht" med en forsanger, der lignede en mellemting mellem Björk, et pindsvin og en utilpasset forstadsdreng med adgang til mors Elnett. "Spring Nicht" handlede om ikke at spilde sit unge liv ved at springe ud fra et højhus i nattens mulm. Det er en rigtig dårlig idé, men jeg ville foretrække, at man lod en kvalificeret mand som Steven Patrick Morrissey om sådan et emne. Paincollectors of the World Unite (~ et ordspil på The Smiths hit: Shoplifters of The World Unite og så på Morrisseys eminente evne til at opsamle og formidle blå emner og sorte kanter, som jeg i parentes bemærket opfandt til lejligheden)

Istedet vil jeg anbefale et andet band, som jeg har fået anbefalet af Lissi, som har fået det anbefalet af tyske venner. Jeg ved kun en smule om dem. De er en slags multietnisk band med en forsanger, der hedder Xavier. På nettet kan man læse, at han er Tysklands svar på Marvin Gaye. Her kommer Die Söhne Mannheims i en Youtube-version: Vielleicht der også har en udspringsscene fra et højhus.

19 maj 2007

Sidste Nyt Fra Fronten

Har en banankage i ovnen. Ikke i overført betydning.

Jeg har været syg i et par dage, nok til at blive hjemme, men ikke nok til at tilkalde hjernekirurger og tuberkulosesygeplejerske med jodplastre.

Her er lidt lækkert, der muligvis giver et fingerpeg om mine sexede polske aner.

Forleden skulle jeg lige skylle en skål, og der faldt noget kartoffelskræl-agtigt ned i vasken. Kollega havde just et par dage forinden givet mig et detaljeret resumé af koreansk film om blodhævn, og jeg havde i medierne hørt om en japansk dreng på 17 somre, der havde afleveret sin mors hoved i en taske på den lokale politistation. Så denne substans der nu lå i afløbet, blev i et kort, men helt reelt sekund til en halvrådden finger med negl og alting. Mit hjerte fløj op i halsen og jeg nåede at tænke, hvordan den var landet der, førend jeg puffede til den med en gaffel, og et eller andet mad-agtigt pulver flød ud. Det siger måske noget om, hvor påvirkelige vi er af informationsstrømmen i almindelighed, eller min køkkenhygiejne i særdeleshed.

Jeg har set et nyt tegn, apropos mit indlæg fra d 26. april. Jeg var forleden i Gellerup, hvor jeg skulle besøge nogle bekendte. Jeg ønsker egentlig ikke at tolke, hvad jeg så, for jeg har svært ved at finde en tydning, der passer mig. Se mig som en, der har multikulturelt romantiske briller, så hvordan skal jeg tolke dét tegn, at der lige neden for en boligblok lå en globus smadret i små stykker? Hm, og dog - for jeg tror måske, at det var en ældre udgave fra dengang, hvor der stadig fandtes Belgisk Congo og Deutsche Democratische Republik. Farverne virkede lidt anakronistiske, som de lå der på fortorvet. Hvis det er tilfældet, er det måske et tegn på, at den gamle verden er vorbei und finito, og en ny verdensorden i færd med at opstå. Med ægte orden og dermed retfærdighed, hvilket ville klæde os alle så usigeligt. Hvis ikke, hvad betyder tegnet så? For god ordens skyld, selv om det egentlig turde være unødvendigt i min egen blog, så skriver jeg dette med et blink i øjet og et lille glimt alvor, for selvfølgelig siger mine tegn mere om mig end om noget andet. Tænk nu, hvis man kunne læse sin verden på denne måde, hvordan skulle jeg så tyde en ituslået jordklode i tusen bitar på et fortorv i Gellerup Parken?

Har lært lidt nyt idag, men dog på et ganske overfladisk plan, forstås. Lå henslængt og fornøjede mig med den seneste udgave af Weekendavisen. Der var en artikel skrevet af den potente Martin Krasnik om den amerikanske forfatter, Michael Cunningham, der skriver på et filmmanuskript om Freddie Mercury, som han helst (og nærmest kun) ser spillet af Sacha Baron Cohen eller Johnny Depp. Nå, men de fleste fakta angående Freddie Mercury kendte jeg egentlig godt, da jeg også var syg nytårsaften og så en aldeles henrivende temaaften på DR2 om bøssemusik/musikere. Indeholdt var en absolut vidunderlig dokumentar om den søde fortandssanger med det borgerlige navn Farrouk Balu- åhr, nu har jeg glemt det -, der voksede op på Zanzibar og senere gik på kostskole i Bombay. Men det nye i artiklen var et ord - zoroastra - der betegnede Freddies æt, der tillige var indisk.


Hvad var den af? Hvad var det for et folk?

Jeg stødte på ordet senere idag, og blev nødt til at slå det op. Det viste sig, at det er samme ord som Zarathustra, hvem jeg egentlig troede var Sokrates' hustru. Men nej, han var perser og grundlægger af en antik religion før Kristus og Muhammed, men efter Moses og Buddha. Jeg gad ikke sætte mig nøjere ind i det, men forstod så meget at bl.a. tilhængere af religionen Ba'hai, som den smukke skuespiller Farshad Kholghi (Åh, jegtror hans hud dufter af mynte og frisk luft 24-7)tilhører, tilbeder Zoroastra. Jeg er så kommet i tanke om, at jeg fra flere iranere har hørt om en religion/spirituel overbevisning, som var meget udbredt i Persien før Islam, men jeg ved så ikke, om der er tale om denne tro. Nu kan jeg vende tilbage til dem og slutte ringen.

Derudover har jeg fundet en engelsk-jiddisch ordliste, der både bekræftede et par engelske ord, der i virkeligheden var fra jiddisch og gav mig en masse nye engelske ord, som jeg ikke kendte. Ordet schmock (~kvajpande) kendte jeg fx fra film, der foregår i omegnen af Brooklyn, men det ser ud til at der er overgået en del ord fra jiddisch til engelsk, der betegner uvidende, dumme og lallende mennesker. Det er da sjovt, men jeg kan ikke lige forklare hvorfor.

Således var ordene.

26 april 2007

Tegn og Magi på en Højhellig Torsdag

Opdagede en nyhed idag lige efter mit schmovsede hjerte. Imorgen udkommer premierenummeret på et dansk jødisk kulturmagasin - Goldberg - som "mere orienterer sig mod New York end Jerusalem" og har Leonard Cohen på forsiden af første udgave. Jeg tænkte straks: hvor, hvad, hvem, hvordan, så jeg forsøger i dette øjeblik at tegne et abonnement, da det ikke kan købes i butikker endnu. Alle, der kender mig mere end bare flygtigt, ved, at jeg har stor interesse i jødisk kulturliv i meget bred forstand, så gratulér mig med, at jeg nu - sandsynligvis - endelig har fået et tidsskrift lige til min smag. Siger og skriver april 2007.

Skulle idag udføre en arbejdsmæssig opgave for første gang, hvilket jeg var lidt nervøs for. Ville det nu gå godt osv. På vej til opgaven cyklede jeg i solskinnet og opsumerede hvad der skulle foregå. Jeg passerede en løbende kvinde, som jeg kender flygtigt. Jeg skulle lige scanne min hjerne for at huske hendes navn, men kom i tanke om, at hun hedder Lykke. Jeg valgte at tage det som forvarsel på udkommet af min opgave. Det viste sig at holde stik, og jeg har hermed bestemt mig for at holde nærmere øje med den slags små tegn. For det første appellerer det til min fantasi at holde øje med, hvad der foregår omkring mig, når jeg fx går ned ad gaden. For det andet er det almindeligt for mig at tolke min omverden i nærmest én uendelighed. For det tredie tror jeg faktisk på den slags tegn, fordi det er nogle udvendige symboler på noget, som jeg egentlig godt ved i forvejen, men måske ikke vil være ved eller tør stole på.

Jeg hengiver mig til måne og stjerne idag.

17 april 2007

Listen Without Prejudism

Jeg faldt tilfældigt over denne musikvideo på youtube. Jeg er helt forvirret, for min viden om Uzbekistan er noget hullet. Videoen er en popsang, som jeg faktisk ikke kan stå for, samtidig med at jeg slet ikke kan finde ud af om de er vestlige, asiatiske eller russiske. I'm a sucker for etnicity, så derfor måtte jeg vise den frem her. Jeg tror, det må dreje sig om en uzbekisk forretningsmand, der måske kommer fra en mongolsk mindretalsgruppe, som har fundet 3 veldrejede ungmøer til at lave fin fin popmusik skråstreg kulørte turistspots fra sit stolte moderland. Pigerne er som dukker, der vimser rundt, smiler og er meget indtagende. Jeg forestiller mig, at der står en svedig kineser i undertrøje bag kameraet og råber: så vrid jer dog - mens 4-5 bodyguards fra en hengemt provins - bredstående med stenansigter - holder de lokale væk fra "place of shooting", mens pigerne skal sælge Uzbekistan som sexy as spring.......

Edit: Lidt nærmere efterforskning afslører at pigerne sandsynligvis tilhører mindretallet "Uyghurs" i Uzbekistan og er meget populære på egen breddegrader, heriblandt i Xinjiang-provinsen i Kina, også kaldet East Turkestan. Så lærte jeg det midt i mit provinsielle Århus.

13 april 2007

Le Canard Enchaîné

Now this is entertainment!

Ellers var det her rigtig sjovt. Jeg savner det allerede. Note: Ønsker mig alle de udgivne dvd'er til min 34 års fødselsdag til december. Og måske en fin lille kittel, et stetoskop samt et stort hårspænde.

Så for satan, nu slås kattene og flår i mine fyrretræsmøbler.

09 april 2007

Karl Stegger United

Jo, jeg har læst High Fidelity og skimmet hhv. nærlæst adskillige Top 10/100/1000-lister over de "mest nødvendige bands, hvoraf mindst ét medlem har boet i Herning og/eller nægter at indtage skaldyr". Nu vil jeg også lave en liste med de dejligste pop et al numre, jeg kender. Indtil videre har jeg fundet youtube-ting, 30 sekunders uddrag og andet optrækkeri, så mine gæster og jeg selv rigtig kan mæske os i de skønne toner af hjemlandets vemodige sange, og hvad der ellers er. Desuden har jeg listet info, mestendels wikipedia på næsten alle, og så vil jeg kanske fuldføre med triviaboks og ikke mindst en freudiansk chaiselong, hvor jeg ved lejlighed vil analysere mig selv. Her er altså "Henriettes Allermest Yndlings Ever". Sangene er udvalgt efter absolut subjektive kriterier og oplistet per tilfældighedens princip. Man er velkommen til at kommentere, selv skrive/linke til egen topliste bygget over samme læst, "Top 10 over mest undervurderede grøntsager set retrospektivt fra 1977", eller hvad man nu lyster. Anonymitet tolereres naturligvis ikke. Nyd.

Louis Louis / Teitur
Everyday Is Like Sunday / Morrissey
Givin' It Up / Josh Rouse
In A Manner Of Speaking / Martin L. Gore - Tuxedomoon
Compulsion / Martin L. Gore
By This River / Martin L. Gore
Candy Says / Martin L. Gore
I Nat Bli'r Det Sommer / Loveshop
Michael Caine
/ Madness
Sleeping Satellite / Tasmin Archer
Linger / The Cranberries
Shake The Disease / Depeche Mode
Stripped / Depeche Mode
Waiting For The Night / Depeche Mode
Nothing's Impossible / Depeche Mode
One Caress / Depeche Mode
Fuzzy / Grant Lee Buffalo
Heal The Pain
/ George Michael
Miss Sarajevo
/ George Michael - U2
Everybody Hurts / R.E.M.
No One Speaks
/ Geneva
Spirits In The Material World
/ The Police
Faldskærm
/ Mikael Simpson
One / U2
New Years Day
/ U2
Creep / Radiohead
Der Kommissar / Falco
It Doesn't Matter / Depeche Mode
Hedonism / Skunk Anansie
Mad World
/ Tears for Fears - Gary Jules/Michael Andrews
Wild Horses
Wild Horses / Rolling Stones - The Sundays
Touch Me
/ Weeping Willows
Clean
/ Depeche Mode
Heartbeats / José González - The Knife
D' You Know What I Mean? / Oasis
Dig Og Mig / Dieters Lieder
Skibet Hedder Afsked / Lars H.U.G
Wicked Game
/ Chris Isaak
Love Will Tear Us Apart / Joy Division - José González - Nouvelle Vague
It Doesn't Matter Two / Depeche Mode
Such A Shame / Talk Talk
Som Et Strejf Af En Dråbe / Gasolin
To Lys På Et Bord
/ Otto Brandenburg
She's In Fashion
/ Suede
Stay On These Roads / A-ha
Rør Ved Mig / Lecia og Lucienne
Come Undone / Duran Duran
Gold / Supernova (hjælp ønskes)
Eple / Röyksopp
All I Need
/ Air
Human Behaviour
/ Björk
Motorcycle Emptiness
/ Manic Street Preachers
Rehab / Amy Winehouse
Genius Of Love / Tom Tom Club
Caught A Lite Sneeze / Tori Amos
Sometimes
/ Erasure
Headlock / Imogen Heap
Blue Dress / Depeche Mode
Home / Zero 7
Norwegian Woods
/ Beatles
My Humps
/ Alanis Morissette
Tiny Tears / Tindersticks
Party Girl / U2
Scar Tissue / Red Hot Chili Peppers
Ved Den Mørke Flod / Maria Friis & Lise Westzynthius
Victoria / Luksus (Ved du, hvor jeg finder et link til denne delikatesse, så sig frem)

Og så en ekstra godbid: Llorando / Rebekah Del Rio

06 april 2007

Who Is Hugh Grant?




Hvem er denne fyr? Hvad hedder han? Foreløbige underretninger peger i retning af Mogens, der er en anelse neurotisk. Kom med dit bud. Alt bruges eller forkastes efter behov.

Tæm Nylonkrabbe!



Dette er resultatet af en omgang ordgejl, også kaldet Scrabble. For den fantasifulde kan der komme sjove ting ud af det. Vi lader billedet stå et øjeblik.

01 april 2007

Ama'r Halshug

Nå, men så vil jeg da lige meddele her, at jeg har solgt min sjæl til djævlen og i bytte regner med at vokse ca. 12,5 cm inden for ganske kort tid. Jeg vil for altid - indtil min pinefulde død i svovl - dufte af kirsebær, har han lovet mig. Desuden kommer jeg til at se fantastisk ud i en braziliansk bikini og kan gebærde mig på en barstol med en sassy cocktail i min manicurerede hånd. Farvel til uønsket hårvækst og morgennas på tænder. Nu kun solskin, hvide smil og morgensex på cremefarvede lagner. Hr. Hugtand og jeg har en pagt. Jeg får 30 år på toppen, og helvedes flammer er garanteret ikke så slemme, som de siger. Jeg smører mig bare ind i Piz Buin. (~Pisbudding?)

Edit 6/4: Djævlen har aflyst. Han ville ikke ha' min sjæl. Han synes, at den lugtede lidt rigeligt af Prinzen Rolle og håndcreme, så nu dør jeg sikkert bare af en eller anden hjerte/kar-sygdom. Velkommen liv, farvel ugeblad.

Svaret er JA!

Fik vupti-besøg af veninde idag, som kan li' at gøre sig i finurligheder, så hun havde været ude at købe to væsener som sine nye bedste-venner. Vi drak the og gik tur, og før jeg havde set mig om, havde jeg også købt mig selskab i form af Babo og Wedgehead. De er måske ikke de klogeste på denne jord, men jeg tror vi kan nyde hinandens selskab i tiden, der kommer! Senere idag var jeg på visit hos anden veninde, og jeg tog dem med, så hun kunne møde dem. De sad til bords med os, men Wedgehead pegede klumpfingre ad de ovnbagte rødbeder og var tvær. Vi så Borat på dvd og spiste påskeæg fra Frellsen, mens de stadig sad og skumlede til højbords. Nu ligger de og hviler sig lidt i en plasticpose. Meget praktisk med venner, der er lavet af fleece og er ca. 30 cm høje.

13 marts 2007

So ein Ding muss Ich auch haben

Politiken har en liste med 'ot or not, der offentliggøres hver fredag. Den måtte godt være mere-mere, men så kan jeg da heldigvis selv. Prøver lige.

HOT
  • Lårklask: folk, der griner ad hinanden. Som når lille kvinde i Netto (læs: mig) får en halv bakke opvaskebørster i hovedet for at få fat i et eksemplar med stive børster og forbipasserende mand ler og kvinde med. Hjertelighed breder sig.
  • Aggemam: næsten alt lavet på basis af æg - undtaget gratin - er gudernes nådegave til os mennesker. Kan ikke siges tit nok, selv om jeg prøver.
  • Mening: en undervurderet følelse i maven, der kan bære mig hel gennem Ølstykke i november. Kan ikke få nok af mening. Mening er som salt på de æg dér.
  • Blah-blah: man kan stikke sig på ord som på en ond tén, men de kan så sandelig også vederkvæge en fortabt sjæl. Ikke som fata morgana, men som vandhul. Drik roligt deraf, Be'elzebub. Hvæs dine knive, slib dine sakse og beskær mine buske.
  • Tysker-s: hvordan kan Strasse eller Fuss nogensinde blive det samme uden denne fine tyske specialitet? Kom tilbage! Jeg ved ikke engang hvad du hedder, men jeg savner dig.
  • Mit Senf: pølsen er kommet for at blive. Ordet ligger rigtig godt i munden og smager sådan set også godt! Både som Currywurst, med løg eller den nye med pistacienødder.
  • Gurgle gurgle blob blog: Ikke-troende Politiken-journalist Marcus Rubin blogger fra Bibelen i sit frivillige eksil i Jerusalem. En gnasker finder hjem, og 2007 jubler.

NOT

  • Nullitet: ikke konstruktivt at føle sig som. En om-sin-egen-hale-bidende-opætsning, man skal se at komme ud af. Må for helvede bide igen! Føl mig på tænderne, Madam Blå!
  • Dung-dung-beeeeep-kaduush-dung: techno/house-ting får mig til at isne. Hold det dog i maskinrummet og spar mit bævrende hjerte. Blodet koagulerer jo, Linda!
  • Let my fingers do the walking: folk, der peger fingre. Uf. Nej tak. Sådan en blævrende og krum tap, der sitrer mod ens bryst med selvretfærdige anklager og vred angst. Gå og vend dig bort, du uden ansigt.
  • Katzenjammer: Ynken går på urimeligheden af mængden af katte-pooh, når man bor i en lejlighed på 4. sal med 2 katte og tilhørende kattetoilet midt i fordelingsgang. Hvordan kan man kræve 129,- for gruset, der kræves for at jeg ikke ender op som multisær kattedame med en stram odeur af tis omkring mig?

Schyyyy....

Hvis du har 5 minutter i overskud og gerne vil nyde stilheden

21 februar 2007

Amy for en Aften

Det sner, og måske det bliver storm. Jeg ville ønske det fortsatte sådan hele dagen og imorgen med, og jeg sneede inde. Jeg synes, at det er helt fantastisk, når vi tvinges til at underlægge os naturens luner og må tage den lidt med ro. Måske fordi det passer godt til mit tempo. Ikke i hovedet, men kroppen. Der kommer sådan en stilhed over landet og mig, når det er snestorm og man skal holde sig indendøre, med mindre man skal noget absolut uopsætteligt, og hvem skal i virkeligheden det?
Jeg har gennem længere tid filosoferet over, hvor meget vi mennesker påvirker og er afhængige af hinanden. Vi er ikke isolerede øer og slet ikke så individuelle, som vi gerne vil gøre os til. Hvorfor er det et kongemærke i sig selv at kunne klare alt? Jeg tror ikke på det, og jeg vil i hvert fald gerne trække mig selv i en anden retning. Det ville være en befrielse ikke at stå for alting selv og have så übercheck på alting. Det er kontrollen med det hele, som jeg slipper for, når sneen kommer og jeg fornemmer de andre kræfter, som den sætter løs. Ude i samfundet og hjemme hos mig.

Jeg har i en konkurrence på dr.dk gættet, hvor meget Danish Music Awards statuetten vejer, (=2,7 kg.) og så vandt jeg de nominerede i "Årets Danske Gruppe", på cd altså: Veto, Oh No Ono, moi Caprice, Nephew og ikke mindst Kim Larsen og Kjukken. Jeg overvejer at donere Kim til den nærmeste bodega..... Jeg har fri fra arbejde idag, så det var en hyggelig ting at blive vækket af et bankende postbud, der lagde stor brun kuvert på mit dørtrin. Dog havde jeg glemt mit Dankort hos en dyrehandel igår, så da jeg i formiddags var ude at købe ind og stod ved kassen, blev det et forgæves forsøg, for der var kein Geld und nirgendwo mein Dankort. Ud i sjap og hjem, lede, rode i skraldespanden og kigge i skuffer. Fik heldigvis lys idé og fandt bonen fra dyrehandleren og ringede. Og jo, sørme så, han havde mit Dankort. Så kunne jeg gå over og handle ind igen med rigtige menneskepenge.

Jeg tror, jeg tager til koncert på Voxhall imorgen med et fransk band, der hedder Nouvelle Vague (= New Wave eller Bossanova på portugisisk) De spiller bossanovainspirerede versioner af New Wave hits og mere ukendte numre fra æraen omkring 1980 i britisk/amerikansk musik. Inspirationen til at måtte høre dem, kommer (selvfølgelig) af, at de også spiller covers af et par Depeche Mode ting, men måske er deres touch mere feminint og sødt at lytte til på en dejlig måde.

Hende her er jeg lidt pjattet med. Amy Winehouse, 23 år, britisk synger "Rehab". Og så er hun jo jøde, og jeg en dum, lille snob for en smule-fremmed-etnicitet. Hun lyder ikke som en sød pige med sideskilning, dagbogsskrivende og ekspert udi at være musestille (Dødsstille hviskede historien!). Godt nok er Amys tekster hentet ud af hendes egen konkrete virkelighed, men det er mere noget med at ligge og rodde på et køkkengulv med en flaske gin og den slags. Jeg synes ikke, at hun er en ekvivalent til den klamme Pete Doherty, som jeg har læst i medierne, men mere en tidlig Dave Gahan.

Jeg synes ikke, at det er særligt glamourøst at leve et liv ude på kanten mellem eventyr og selvhad, men jeg kan godt lide, at der findes nogen, der er villige til at udleve mine egne vilde sider og tage de grumme konsekvenser af det. Jeg er sådan en rigtig bourgeosibird, der lever det pæne ordentlige liv uden kanyler og blå mærker. Jeg vil jo ikke rende rundt med en tatovering, men jeg vil gerne have netstrømper, afskallet neglelak, overføringsmærker med letmatroser og ravnesort hår for en aften. Jeg vil godt opleve lidt andet end borgerskabets diskrete charme, så jeg har en idé om, at hvis jeg engang skal have en polterabend, (foruden alle de andre detaljerede planer, Anne Sofie!) så skal jeg da lave en optræden med "Rehab". Jeg skal lære at synge sangen rigtigt og være en blanding af en Motown Princess med stort hår og en gadetøs med lidt for mange smykker og glit-glit make-up - men uden at blive reduceret til en gangstaho, jo. Drikke mig fuld i farverige drinks, stå og rode i en vaniljemilkshake med et kirsebærfarvet sugerør og se mystisk og rokoko ud, råbe de klammeste skældsord - og alligevel være sært sødmefuld og charmerende. Det kunne blive en god aften.

17 februar 2007

Lied Vom Einsamen Mädchen

Jeg bliver nødt til at skrive lidt om Anna Nicole Smith. Et par dage før hun døde, sad jeg tilfældigvis og læste om hende på imdb.com og tænkte, at hun måtte have det fuldstændig forfærdeligt og skizofrent inden i med nyfødt baby og nydød søn. Da hun døde, blev jeg trist på en eller anden måde. Alt, jeg har læst om hende, virker så uhyggeligt fra ende til anden. Jeg aner ikke en pind om, hvad der er sandt eller ej, men hun er et symbol på den råddenskab, vi omgiver os med. Ikke fordi Anna Nicole var klam og rådden, men fordi vi vel alle har en slags part i hendes død som nyhedsgribbe og savlende hovedrystere, uanset hendes personlige ansvar etc. Jeg har det som om at vi - i vores dal af verden - er nået/snart når et eller andet mætningspunkt for ligegyldighed og hulhed. Jeg har på fornemmelsen, at hun bliver starten på enden i en mental/følelsesmæssig forstand, hvorfra opstår en moralsk/etisk (??) æra, der måske nok bliver lidt renskuret og tilbageskrabet, men nok kan være nødvendig for at kunne finde frem til stadie, hvor vi ikke sluger historier som hendes - og Marilyn Monroe, Britney Spears, Lady Di, Natascha Kampusch og hvem der ellers er. Det er den store rungende tomhed i det, som jeg simpelthen ikke kan tage. Det gør mig trist til mode, for hvad er det for en verden, der frembringer et blond monster som Anna Nicole Smith? Det kan kun være en verden, der - også - hylder de ting, hun stod for og gjorde. Desperation pakket ind i silicone (silly kone!), hvidere-end-hvide tænder og et fuldstændig overdrevent liv, formodentlig fyldt med klare væsker og små runde piller.
Jeg tror, hun kommer til at indikere en eller anden form for et paradigmeskift, måske lidt på samme måde som Pornoen Ud Af Byen - Så Er Det Nok begyndte for nogle år siden, som vi måske var mange der affejede som hysteriske kællinger med sarte øjne og ører, men nu begynder holdningen så småt at skifte.... Måske er det ødelæggende for vores sexliv og forestillinger om samme, at det sker til et soundtrack af suk, støn og baby, la' mig pop' den for dig? Ja, det tror jeg, samtidig med at jeg heller ikke synes (eller tror), at vi skal tilbage til en, for kvindernes vedkommende, passiv 50'er-model med sammenlimede lår og nedladende bemærkninger om kvinder med lyst på livet. Istedgade er bare ikke fedt, købekoner holder ikke og den glade luder en illusion, ligesom Anna Nicoles liv blev det.
Jeg ved ikke, om jeg nu tilhører en eller anden udefineret gruppe af neomoralister, men mit generelle frisind til trods, så vil jeg, at vi som samfund går en anden vej end mod et talkshow af Jerry Springer og overeksponeret vakuum.

31 januar 2007

Dejligheder

Hvad jeg elsker/holder af/kan lide/indsæt selv passende synonym:










Her er mine yndlings frugter og grøntsager i semikunstnerisk indpakning
Jeg glemte lige løg, tomater og purløg i skyndningen. Og kartofler.

Her er et link til en af mine yndlingsdrikke


Min yndlingsmorgenspise

Yndlingsbilledet af mit yndlingsband, no surprise:

Jeg er virkelig ægte glad for Depeche Mode, men dette billede fra deres spæde start er så rørende i sin kiksethed, at jeg føler mig helt hjemme og kan nærmest bilde mig selv ind, at det lige så godt kunne have været mig og min nabo, der stod der bag vores nye keyboards og havde lånt en gammel sweater og et par læderbukser af min storesøster. Kig på Martin L. Gore ude til højre. Nogenlunde sådan ser jeg ud mindst hveranden søndag til ud på eftermiddagen. Jo, jeg føler mig vitterligt hjemme med DM. Går lige nu og venter på et par forsendelser med dem fra UK.


Jeg har mange yndlingsfarver som du ser, men jeg kan ikke lide laksefarvet......

Jeg har lige fået min 4. niece d. 29. januar, men jeg har også en nevø, der bliver 10 år i år. De er alle forskellige dejlinger!

Den dejligste unge skuespiller fra det store udland og en sød dansk videnskabsmand i min optik

Mad og drikke: jeg elsker sådan nogle her og ville såmænd godt skylle et par stykker ned med sådan én.

Jeg vil gerne købe det her til mit hår.

Jeg har også lige et yndlingscitat, som jeg har fundet på det herlige www:
Jeg er nu separeret, men kan blive skilt med det
samme.

Ting at eje: sådan én her ville være ok...og sådan én.....og måske sådan én i en snæver håndevending.

Her er én af mine danske yndlingsfilm.....og dens "meta-et-eller-andet"

Her er en af mine udenlandske filmfavoritter....0g den her.

Hvis nu jeg skulle vælge et solrigt sted til en ferie, så ville jeg tage her til. Det er sol med historie.

Jeg vil i seng med de fleste.

En absolut yndlingsplade lige nu.

Mit nye yndlingstvprogram med ham her (en ægte repræsentant for dejlighed) men jeg har selvfølgelig stadig venerationer for det her, og jeg napper da også lige det meste af det her.

Min yndlingstegneserie, men jeg er nu også meget glad for genren 'grahic novels' som den her og den her er ypperlige repræsentanter for. Jeg ville helst finde en ny bog af deres slags om ugen.

29 januar 2007

Blå timer

















Disse to malerier blev til på samme tid i december 2006. Det ene har jeg brugt langt tid til, det andet blev til i en håndevending, og sådan er der jo så meget. Har glædet mig til at vise dem frem for offentligheden på disse fine fotos. Det er faktisk dejligt og lidt underfuldt at kigge på dem og vide, at det er mig, der har lavet dem.

14 januar 2007

Den gordiske pude


Dette billede er mindstens at sammenligne med lidt tuscherier på et lilla lagen og udstillet med censur og anerkendende blik henover ligusterbrillen. Intet ondt ord om det. Dette er blot endnu bedre, og fotografen var knap 3 år og lige kommet sig over en heftig tilknytning til Prop og Berta. Se, hvor vi bliver suget ind i centrum, som befinder sig i en slugt og dér samler sig. Er det en gådefuld bjergkæde eller noget fra planeten Jupiter....?! TV2 News' helikopter er på vej med Poul Erik Skammelsen og ½ slips ombord. Tak for tilladelse til at tyvrane dette herligste foto. I ved hvem I er.

08 januar 2007

Happy Apple


Velkommen til 2007

En nytårsgave til sultne læsere

Yours devoted et cetera.