Argh, sygt dér!

Jeg sidder på min søndagspind og er lettere sløj. Ikke som i: Nåh hvad, jeg drak mig herrestiv for vilderen i 4 Tropical Bacardi Breezers igår og nu har jeg de klammeste tømre" og heller ikke som i: "Jeg har ondt i halsen og ingen kæreste til ske, hold fast for nederen, er der ikke en eller anden, der kunne komme med Titanic på dvd eller bare noget med Hugh Grant?"

Nej, jeg har fået noget med maven igen-igen, og nu synes jeg faktisk ikke, at det er sjovt mere. Lissi var her fra København i weekenden, og vi har da været noget om os, men alligevel. Har tænkt mig at opremse, hvad jeg spiste igår. Det er nok latterligt at gøre her, men i mangel af bedre. Jeg motiveres mere, når jeg kan lave en historie ud af det. Fredag aften var vi på Karls Burger og spise et pitabrød, og senere gik vi på Bridgewater og fik noget pint af en art. Vi mødte en fyr, der gerne ville lave børn med Lissi, når hun var færdig med at spille smart. Igår, da hun mødte ham på Strøget, nikkede han. Nå, vi spiste nogle uskadelige Schulstadboller lørdag morgen med lufttørret tysk skinke og ikke-længere blødkogte æg, spiste agurk som jeg plejer. Drak noget jerseymælk. Senere drak jeg vand og kakaomælk, efter at vi var gået forbi "Huset", hvor vi lige skimtede Kathja i noget spotlight. Vi gik op forbi Langelinieparken, der er så 2005-maritimt og borgerligt-mondænt, at man næsten fristes til at gabe og derfra op i Riis Skov, hvor vi altid gik ture sammen, da hun boede her. Så slog vi lige et smut op forbi Trøjborg og købte superis hos "Dolce Vita. Jeg fik æble- og chokoladeis. Derfra gik vi ned mod byen igen og slog et smut ind forbi Nordre Kirkegård. Jeg elsker at gå rundt og se på gravsten, være lidt småandægtig og mærke et lille svirp af historiens vingesus. Vi tog på Drudenfuss og drak cacao. Vi ville have været på "Olive" om aftenen, alternativt "L'escale", men der var ikke plads, så vi tog på "Sct. Clemens Bryggeriet", hvor jeg fik noget ret mørkt mad, en hakkebøf med hul, hvori der var stegt foie gras og rødløg, dertil kartofler og salat. Særdeles fint og ret så herreagtigt, bortset fra salaten. Og så fik vi noget af deres hjemmebryggede øl og alt var godt. Så ville vi ned til Åen, hvor der jo virkelig er et tons af steder efterhånden og endte på et sted, der hedder "Römer". hvor vi ville have dessert. Lissi fik en lidt småklam tiramisu, der lidt frit oversat kan betyde: "Riv mig rundt". Apropos kan en sætning som: "Åh, det der musik får altså det tropiske op i mig" snildt laves om til: "Åh, jeg ville godt have noget tropisk op i mig."
Nevertheless, Lissi fik sin tiramisu, og jeg en blødende chokoladekage med skovjordbæris og dertil noget café latte a la danoise. Ok. Der var endda to par fra "Huset" derinde, der råbte lidt op med skærebrænderstemmer. Caféen blev langsomt til en natclub med loungemusik og dæmpet belysning. Jeg sad i den forkerte vinkel til at kunne betragte de smukke ansatte, hvis man bryder sig om den slags. Vi lettede os og blev enige om lige at gå hjem, da vi sådan set havde været på farten siden kl. 15. Så vi gik hjem og lyttede til Depeche Modes nye plade og sådan, og så gik vi igen, fordi vi ville ud og løfte et enkelt danseben. Der var forlydender om, at min søster måske også ville være at finde i byen med et par veninder, mens hendes mand passede 6 børn. Var forbi Jacobs, men vi endte så på Train, hvor Lissi købte en Smirnoff Ice til os hver. Jeg drak den vel på et kvarter, hvorefter jeg fik mavekramper af en anden verden. Jeg havde det, som om jeg var hhv. en banan, der hellere ville være en eu-agurk og omvendt. Jeg kunne faktisk ikke snakke, fik koldsved, og vi måtte tage hjem i en taxi med det samme . Jeg snakkede lidt med Ulrik i et desperat forsøg på at få bugt med smerten. Vred mig som en ål, da jeg kom i seng. Faldt da også i søvn med en ånde fra Ruhrdistriktet, og nu har jeg det bare smådårligt og ved ikke, hvornår jeg næste gang får sådan et anfald. Kan ikke se noget decideret mønster, andet end jeg drikker for lidt vand generelt. Æv.
Tilmed beså Lissi den eksem, jeg har på mine håndflader og hun var næsten sikker i sin sag. Det er ikke usandsynligt, at jeg har fået psoreasis. Dobbelt æv.
Og jeg er egentlig ikke pylret omkring mit helbred, måske tvært om lidt laissez-faire.
So long. Kram fra Michael J.