Overspringshandlinger

Jeg så - med skam at melde - noget Boogie-tv igår, og faldt over det tyske band Tokio Hotel, der sang "Spring Nicht" med en forsanger, der lignede en mellemting mellem Björk, et pindsvin og en utilpasset forstadsdreng med adgang til mors Elnett. "Spring Nicht" handlede om ikke at spilde sit unge liv ved at springe ud fra et højhus i nattens mulm. Det er en rigtig dårlig idé, men jeg ville foretrække, at man lod en kvalificeret mand som Steven Patrick Morrissey om sådan et emne. Paincollectors of the World Unite (~ et ordspil på The Smiths hit: Shoplifters of The World Unite og så på Morrisseys eminente evne til at opsamle og formidle blå emner og sorte kanter, som jeg i parentes bemærket opfandt til lejligheden)

Istedet vil jeg anbefale et andet band, som jeg har fået anbefalet af Lissi, som har fået det anbefalet af tyske venner. Jeg ved kun en smule om dem. De er en slags multietnisk band med en forsanger, der hedder Xavier. På nettet kan man læse, at han er Tysklands svar på Marvin Gaye. Her kommer Die Söhne Mannheims i en Youtube-version: Vielleicht der også har en udspringsscene fra et højhus.