16 august 2007

Desperately Seeking 'Kærlighedsbær'

Jeg er på en måde ude på dating-markedet - men med en vis afstand og anstand. Jeg gør dog en del i at afsøge potentielle emner på behørig sikker grund. En god gammel kending i denne forbindelse og med min geografiske placering er kontaktannoncesiderne 'Lykken er...' i Århus Onsdag. Alle, jeg kender - eller ønsker at kende - læser disse med lige dele glæde, vantro og/eller lystigt ubehag. Med det store marked for netdating er der færre annoncer end førhen, og de fleste trivielle. At man har hus, jolle og et biltæppe falder de færreste af os vel for? Lidt en selvfølge idag, at man får betalt sine regninger og både kan gå i waders og laksko. Det differentierer jo nærmest ingenting.
Nogle gange - som i denne herrens uge 33, 2007 - kan man være heldig at falde over en virkelig godbid. Herunder falder 'Kærlighedsbær'. Måske er det lidt tyndt og sølle af mig at præsentere ham her, men i mangel af bedre kunne jeg ikke holde på det. Her kommer denne uges to annoncer, som er indsat med overskriften "kærlighedsbær", hvor jeg formoder, at der er tale om den samme 'annoncør'. Træk vejret dybt, for hvem drømmer ikke om kærlighedsbær:


Kærlighedsbær
DU: pige, slank/buttet, langt/halvlangt hår, kvalitetspige: stabil, fornuftig, ikke-ryger (der er jo simpelthen ikke noget så træls som et par dejlige bryster, der hørmer af gammel askebæger), føjter ikke rundt i nattelivet. Nattelivspiger på alkohol, narko og p-piller - de skal nok være fyldt op med luskede kønssygdomme med få eller ingen symptomer. Klamydia kan medføre sterilitet. HIV kan ikke helbredes. Det er skraldespanden, hvis A) der er problemer fra tidligere parforhold. B) du er enlig mor (Du flirtede ikke med kontaktannoncemænd, da du ikke havde født børn, så du fortsætter med dumsmarte nattelivsmænd). Du går i seng med en fornuftig fyr eller også hedder det: selv ude om det - selv feje op. JEG: mand, 35, pæn, slank, sød, veluddannet. VI: ærlige, romantisk hjemmehygge, god mad, lys på bordet, 100% fri af tidligere forhold. Vi tager tingene i den rigtige rækkefølge: børn efter flere års fast parforhold med hverdag, tryghed, kærlighed og god sex. Prioriterer: 1) Fast kæreste (DU: 18-29), 2) En god romance (DU: 18-45). Annoncen er i flere gange, indtil der dukker en henvendelse op fra dig, der er lidt sexet. Jeg glæder mig til dit brev. svingedingle@hotmail.com Billetmrk. L 18495

Annonce 2, eller måske skulle den læses først? Jeg er i tvivl om rækkefølgen:
Kærlighedsbær (Allonge)
Er du enlig mor, så bliver dit brev skyllet ud i WC'et. Fornuftige mænd spilder ikke tiden på at feje op efter ufornuftige mænd, som piger har spildt tiden på. Du fortsætter med skvatmænd: utro, fartbøller, spiritbilister, voldsmænd (hjernelamme kødhoveder), narkoskvat, hasrygere, khatgumlere, ludomaner, tyveknægte, hælere, plattenslagere kan ikke styre deres økonomi, svineri på straffeattesten, drankere, fodboldbøller, dyrker usikker sex og spreder kønssygdomme, hælder stoffer i pigers drink, kører pirattaxa, sælger ulovligt fyrværkeri. Der er næppe nogen, der kan overraskes, hvis det er noget rakkerpak, som piger har fisket op af pisrenden i nattelivsmiljøet. Piger, der går i seng med skvatmænd, bliver selvforskyldte enlige mødre. De ligger jo bare, som de har redt. svingledingle@hotmail.com Billetmrk. L18496
Jeg er fuldstændig mundlam og det eneste, jeg kan sige, er: Hvor er du, kærlighedsbær??????

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Heriette
En simpel søgning på google førte mig til dit indlæg. Jeg er ligeledes fasineret af fænomenet "Svingedingle". Kan oplyse dig om at hans annonce har optrådt i Århus Onsdag i mindst 8 år (!!)

Henriette sagde ...

Hej Anonyme

Ja, meget fascinerende mailadresse, han har sig. Findes han mon i virkeligheden, eller er det den detroniserede forh. chefredaktør, der morer sig med kærlighedsbær. Jeg har set den tit, men vidste ikke, at vi nu er på 8. år med sving(l)edingle. Hvad mon han stemmer d. 13/11?

Anonym sagde ...

Har fulgt svingedingle i de sidste 5 år. Svingedingle har nu udvidet sit territorie, og sender gode vibrationer i Jyllandsposten....

Desuden er han nu kendt fra De sorte spejdere på P3 i udsendelsen fra 22. februar 08.

Anonym sagde ...

ups - p3 d. 15.februar 08...