Død over Spinoza

....Eller skulle jeg skrive spinat, for nu har jeg fundet synderen bag tilbagevendende mavesmerter (lad mig være straight og skrive det, som det er - fandens ondt i tarmregionen) og det er noget så sundt og jernholdigt som spinat. Jeg vågnede igen tidligt tidligt imorges, havde ondt og måtte opgive at sove videre på trods af pamol og halløj. Så stod jeg lidt op og har gjort rent i mine køkkenskuffer og opgav at tage på arbejde, for det gav ikke mening at sidde derude med knib og underlige ansigtsbevægelser. Så nu har jeg kun en utilpashed og en slatten træthed tilbage, og har tænkt mig at skrive harske slogans på ostelærred så som: Ned med Spinaten og Træd i Spinaten, før Den træder på Dig. Biblioteket kom jeg aldrig på igår, istedet sad jeg og fiflede med mine perler og fik lavet et par rigtig fine ørenringe, jeg nok tager på til en fest imorgen hos Elisa, der er blevet 28 igår..og tillykke med det! I øvrigt kom idéen til at lave en blog (vidste ikke at det var kort for web-log, og sådan er der så meget) fra min underbo, Tine, hvis blog jeg en dag tilfældigvis googlede mig ind på. Jeg havde det som en frygtelig amoralsk snager og gik hurtigt til bekendelse over, at jeg havde havde luret i hendes familiefotos (Sjovt nok har jeg på denne måde lært, at Tine har en nevø, der hedder Asger, ligesom også jeg har en nevø på 7 år, der hedder Asger - og nu sidder jeg her med min egen blog og nyder at kunne skrible, så tak for det, Tine, hvis du læser dette;-) Tror jeg skal sove maven rask, ellers er mit alternativ en slags thriller med Robin Williams (Apropos Carpe Diem, føj) der hedder One Hour Photo... hvad der minder mig om en udsendelse, jeg så engang på dr2 om ortodokse jøder i New York - mener de mest ortho bor i Williamsburg. Hvordan denne her ultraorthodoxt religiøse familie med kippah på issen, ørelokker og et godt russisk look fra middelalderen blandet sammen med lidt gummisko og Casio ure har en Kodakbiks med fremkaldelse af billeder og salg i et barsk konkurrencemiljø. Meget sær blanding af business, speedsnak, reklamer og effektivitet mixet op med et patriarkalsk familieliv, meget stærke briller fra 70'erne, bedesjaler og fremsigelser fra Torah'en. Hvis jeg ikke husker galt, var der én af sønnerne, der levede et hemmeligt liv som homoseksuel og slet ikke passede ind i hverken den ene eller den anden verden. Han var ikke en hårdhudet købmand med rappe fingre, samtidig med at han ikke passede ind i en religiøs kontekst pga. sin seksualitet og moderne livsstil, eller hvad jeg skal skrive. Egentlig et ret så foruroligende program. Om fundamentalismen lige midt i hverdagen, eller om det ukendte midt i det genkendelige. Blah-blah-blah - Er der ikke en Iggy Pop plade, der hedder det og er han ikke af dansk oprindelse og hedder Dan Ostergaard eller sådan noget?? Åh nej, han har en sang, der hedder Lust for Life - en af den slags titler jeg plejer at undslå mig, men det er nu ikke det samme når en noget udbombet, men alligevel energisk og atletisk narkolegende udsprøjter det som når Avril Lavigne synger om Sk8terboi, der endte med at blive meget federe end dem, der engang kaldte ham for en taber. Hvorfor tjener jeg ikke penge på at skrive... associationerne ligger der jo alligevel på en perlerække af sølvfade.