Regnskabsvæsenet og Stella Nutella

Var til fødselsdag i lørdags hos Elisa, som jeg gik på "Mandala" med i foråret 2002 og havde en rigtig dejlig festaften, som ikke i umindelige tider. Jeg sad sammen med de andre gæster, som jeg ikke kendte og (gen)opdagede, hvad det er, jeg er så god til, når jeg er bedst. Jeg er god til at skabe en tryg atmosfære omkring mig med plads til fis, rytmik og snak. Blev set, ikke mindst. Gemmer det i hjertebanken. Ud på aftenen tog vi på kupé, (www.kupelounge.dk) og det er mildest talt et frysende sted. Alt er fint, hvidt, stiligt og så videre. Ingen håndbajere og knaldrød gummibåd, men istedet "Moët et Chandon" i aluminiumskølere, absolut velholdte solbrune kroppe med dertilhørende nordsjællandsk hår. Jeg var så godt tilpas og beruset, at jeg klart kunne se, at det var et røvsygt sted med et lillebitte hjerte (af den fineste tjekkiske krystal selvfølgelig) og fantaserede om, hvor mange der pudrede næsen i flormelis. Det var ret sjovt at komme derned for sikkert sidste gang og bare konstatere, at det ikke er mit sted. Det er så skønt at kunne skille tingene ad. Søndag var bare sådan en stille dag, hvor min krop fordøjede aftenen, og jeg så "Orlando" og nussede rundt om mig selv, mens jeg fik hønsekødssuppe fra Polen og et visit af Kirsten.
Mandag tog jeg på arbejde. De spurgte mig, om jeg havde lyst til at overtage det meste af deres regnskaber og banksager - udover det, jeg laver i forvejen, og det har jeg selvfølgelig sagt ja til, også fordi det ikke binder mig til, at jeg nu skal være kontormus resten af mit liv, men giver mig arbejdsopgaver, kollegaer, indhold etc. lige nu. Det betyder meget for mig, at de har den tillid til mig, så jeg på denne måde kan arbejde mig frem imod, hvor jeg gerne vil ende uddannelses/arbejdsmæssigt. De er jo også helt klar over, at jeg er frivillig og derfor i princippet kan få et job som direktør for Louisiana imorgen, og det giver mig friheden til at udfylde funktionen, fordi det giver mening lige nu. Måske ender jeg med at finde ud af, at jeg vil være revisor, selv om jeg nu ikke tror det. De er glade for mig derude og jeg for dem, og jeg får nogle fine muligheder for at udvikle mig og ikke mindst have en hverdag, der hænger sammen. I øjeblikket bruger jeg tre halve/hele dage derude. Igår var jeg der fx. i næsten 10 timer, da souschefen spurgte om jeg havde lyst til at hjælpe ham med at lave karbonader(!!) og tilbehør, da de hver mandag har åbent til 18.30. De var i en nødsituation, da han ellers skulle være alene. Jeg sagde ja, og det viste sig at blive rigtig hyggeligt, selv om jeg fik et sug i maven af en bemærkning til en aktiveret fra en bruger, da hun ikke helt forstod, hvad der blev sagt. Heldigvis havde jeg sagt, at jeg kun ville hjælpe på den betingelse, at jeg ikke skulle have "kundekontakt" og jeg kunne være lidt afskærmet bag gulerødder og praktiske opgaver. Et sted for de "marginaliserede" kan selvfølgelig ikke undgå at reflektere en virkelighed med vrede og angst, hvad der nogle gange kommer ud på ét, men jeg vil ikke være i dette felt mere. Der "skete" dog ikke andet end jeg mærkede suget og fortalte souschefen, hvad jeg havde hørt. En lille, men vigtig oplevelse af nødvendigheden af at trække mig fra negative omgivelser.
Idag er så mere en slappedag, hvor jeg har set Mandrilaftalen (på vhs til 15 kr. i Føtex, sikke et scoop!!) og nu lidt blogging.