Vejen til Helvede er brolagt med rundstykker

Jeg har én af de dage, hvor jeg ikke rigtig kommer nogen vegne.. jo, jeg har skrevet mails til indtil flere, skrevet en kedelig bogliste over mine teologibøger, så jeg kan sælge dem på den blå avis på nettet,(der var en ung byrådskandidatinde fra Køge, der spurgte efter listen idag, så jeg skrev den med alle oplysninger om forlag, udgivelsesår etc., kom til at slette den og måtte skrive den igen, hvorefter hun ikke kunne bruge nogen af dem, æv) været på biblioteket og lånt 2 Oasis-cd'er, en bog om klassisk dansk smørrebrød af "Nanna Simonsen" og en om mad fra Toscana, skrevet af ham DRjournalisten, Alfredo Tesio med den charmerende accent. Jeg har ikke tænkt mig at lave hans mad,(læs: penge) men billederne kan jo være hyggelige nok.
I smørrebrødsbogen står der fx. på punktform:

"Afstå fra "pynt" for pyntelighedens skyld. Lad skønheden komme fra de
komponenter, der skal til for at fuldende smagen. Død over appelsinryttere, der blot bliver lagt på for at blive taget af."

(Ser du det ikke for dig - et middelalder-korstogs-agtigt slag, hvor hæderlige danske leverpostejsriddere slår pyntesyge appelsinryttere ihjel for et godt ord og derefter planter renskurede faner med billeder af regulært smørrebrød i de blodtilsølede turbaner...!)

Eller den her:

"Citroner i skiver kan ikke presses, lad os få dem i både, der er til at klemme
på og helst ved siden af, så de ikke er sølet til i remoulade eller lignende."

Tonen er lidt anstrengende i mine ører, men hun skal have stort point for at kalde en æggedeler for en musseharpe. Desuden gad jeg godt spise dette: Rør tatarkød med lidt dijonsennep, olivenolie, tomatketchup, worchestersauce, hakkede kapers, finthakket løg, høvlet(dejligt ord) peberrod samt salt og peber. Et lille bløp cognac ville ikke være af vejen, skriver hun tilmed. Dog er dette en

"lidt for fransk frokost-sag til at være med i en dansk smørrebrødsbog"

men den er der så alligevel. Én dag byder jeg mig selv op til dans med en mad med rørt tatar - måske man skulle kalde den befamlet istedet?
Nevertheless, jeg kommer ikke rigtig nogen vegne, og sådan er det egentlig tit, når jeg ikke skal noget. Har en fridag fra caféen idag. Trods alt er det ikke nok kontorarbejde etc. til, at jeg har en fuld arbejdsuge. Gider jo heller ikke tage derud for 2 timer. Men jeg har dårlig samvittighed over, at jeg ikke cykler mig en tur eller er aktiv på den klassiske måde. Mit vasketøj står også og samler mug i kælderen. Mit humør er lidt mismodigt, men ikke direkte dårligt. Tror simpelthen at jeg skal tvinge mig selv til en cykeltur rundt om Brabrandsøen, det er trods alt overkommeligt på en lummer solskinsdag som idag.