24 september 2005

The A-bomb

Liste over ting som du måske ikke har lyst til at vide om mig:

  1. Jeg er en efteraber (Se evt. www.willads.dk som tilhører min underbo, Tine)
  2. Jeg græder, når andre taler hårdt til mig.
  3. Som barn elskede jeg at lege doktorlege.
  4. Jeg kan ikke lide at diskutere ret længe.
  5. I aften skal jeg på Bodega 65 med Svend og drikke øl. Han kaldte mig en skærsliberdæmon igår.
  6. Jeg synes, det er sjovt at forvanske Kamasutra til Kom-og-sut-mig.
  7. Jeg hader ost, rosenkål, kommen, hamburgerryg og gratiner.
  8. Jeg elsker at læse Se & Hør, så bliver jeg i godt humør.
  9. Jeg panikker, når andre har bestemte forventninger til mig.
  10. Jeg kan ikke lide Cecil-ru kvindestemmer.
  11. Jeg har lige flyttet om i min stue.
  12. Jeg kan kun lide at danse med en mand, hvis jeg er meget tryg ved ham.
  13. Jeg har læst bogen om Katja K i Syndens By og kunne godt li' den.
  14. Jeg fik 6 pil ned for en stil i engelsk i 2.g om Nordirland.
  15. Jeg tror ikke på et budskab, hvis vendingerne kun er i superlativ.
  16. Jeg kan lide rødhårede mænd og fregner.
  17. Jeg kan ikke lide cowboystøvler, frynser og 2-farvet hår.
  18. Jeg holder ikke hånden for munden, når jeg gaber.
  19. Jeg vil gerne giftes i en kirke.
  20. Jeg tror på Gud, Søn og Helligånd.
  21. Jeg elsker blødkogte æg.
  22. Jeg har svært ved at komme over kærestesorger.
  23. Jeg er bange for, at jeg aldrig bliver voksen og ansvarlig.
  24. Jeg kan ikke tåle at se eller høre om børn, der ikke bliver elsket og/eller sørget ordentligt for.
  25. Jeg kan ikke forstå, når andre siger: sådan gør man ikke!
  26. Jeg kan godt lide at røre ved andre mennesker.
  27. Jeg har det dårligt med at blive afvist.
  28. Nogle gange er jeg så ensom, at min krop næsten svier.
  29. Jeg støvsuger næsten hver dag.
  30. Jeg har boet på Frederiksberg i 1994 hos en førtidspensioneret dørmand fra Kakadu Bar og narkodealer.
  31. Jeg tissede i bukserne i 5. klasse, da en lærer skældte mig ud for at give en anden lærer en f**kfinger bag hans ryg. Min stol blev så vidunderligt afsyret bagefter, og jeg var skolens laughing stock. Så sent som nytårsaften 1999 mødte jeg en tidligere skolekammerat, der lige skulle vide, hvad der var sket. Da vi sprang ind i 2000, tog han lidt på mine gajoler.
  32. Jeg har været på katolsk pilgrimsrejse til Medjugorje i Bosnien-Hercegovina, men det var ikke noget for mig.
  33. Jeg bryder mig ikke om at gå fra at tale personligt til at tale generelt.
  34. Jeg har ikke lyst til at være ringbind, vil hellere være müesli.
  35. Jeg vil gerne ligne Isabella Rossellini.
  36. Jeg synes ikke det klæder mænd med smykker og pillede øjenbryn.
  37. Jeg kan godt lide gamle mennesker.
  38. Jeg kan bedst lide at være i mindre sluttede selskaber, hvor jeg rigtig kan slå mig løs.
  39. For sjov kaldte jeg souschefen på mit arbejde "pikhoved" forleden.
  40. Når noget ligger i vejen, siger jeg: "Pousse toi, Hortense", fordi jeg har set "Au revoir, les enfants" for 15 år siden.
  41. Jeg er meget interesseret i 2. verdenskrig og jødernes historie.
  42. Jeg stemte radikalt ved sidste valg og fortrød det en smule.
  43. Jeg kan ikke rigtig lide farvet neglelak.
  44. Jeg elsker kartoffelmadder med alt muligt ovenpå.
  45. Jeg går meget op i mit hjem.
  46. Jeg synes selv, at jeg er rigtig sjov og klog og alt muligt.
  47. Jeg forstår ikke kvinder, der går op i om en mand har en lækker røv.
  48. Jeg synes hverken at jeg er indadvendt eller udadvendt.
  49. Jeg er superdårlig til alt naturvidenskabeligt og gider det heller ikke.
  50. Jeg går ud fra, at hvad der er godt, behøver man ikke tale så meget om, udfra devisen at ting, man sætter ord på, har det med at forvitre mellem ens hænder.
  51. Jeg er afhængig af at udtrykke mig på dansk, fordi det er mit modersmål.
  52. Jeg tænker meget over, hvad det vil sige at være dansk.
  53. Jeg tænker tit på, om al den snak om Janteloven ikke er en smule forfejlet og overvurderet.
  54. Jeg synes at min farmor var meget mærkelig og lidt af en luskebuks.
  55. Jeg har lavet børneradio i Holstebro sidst i 80'erne sammen med min veninde, Dorte.
  56. Jeg har gjort rent hos en dybt alholiseret frue i 2 år og holdt usigeligt meget af hende.
  57. Jeg kan ikke lide hemmeligheder.
  58. Jeg har næsten gjort det med en neger.
  59. Jeg græder, når jeg bliver rigtig glad.
  60. Jeg hader, når folk siger: Vi har erfaring for....bla....bla...
  61. Jeg har aldrig gået på institution.
  62. Jeg har engang sunget Dirty Dancing-duétten alene på en karaokebar i Frankrig.
  63. Jeg har aldrig kysset med nogen på en nytårsaften.
  64. Jeg kan ikke lide hår på gulvet.
  65. Jeg kan lide at sige noget overraskende.
  66. Jeg har tendens til at underspille.
  67. Jeg læser alle rulletekster efter en film.
  68. Jeg er en romantiker, når alt kommer til alt.
  69. Jeg havde engang en periode, hvor jeg stjal småting.
  70. Jeg vil meget nødig bo i Ikast.
  71. Jeg ser meget gerne "make-over" tv og Sporløs.
  72. Jeg kan ikke finde ud af at lære koreografier og kan ikke lide det.
  73. Jeg har 2 storesøstre på 33 og 38 år.
  74. Jeg begyndte at spise p-piller, da jeg var 16 år og meget fast kæreste med Hans Christian.
  75. Jeg var den første student på min årgang på Holstebro Gymnasium.
  76. Jeg bruger lang tid i badet.
  77. Jeg er bange for ikke at slå til.
  78. Jeg anser mig selv for at være mere hudløs end de fleste.
  79. Jeg elsker at blive spurgt om min mening.
  80. Jeg er gerne et socialt ankerpunkt på en stille måde, når jeg er sammen med andre.
  81. Jeg elsker (næsten) alle børn og er god til dem.
  82. Jeg vil gerne have en boxer.
  83. Jeg vil gerne have min egen ismaskine.
  84. Jeg bliver meget genstridig, hvis nogen udtaler sig på mine vegne.
  85. Jeg er født på den 2. bilfri søndag i 1973
  86. Jeg havde en barndomskæreste, der hedder Morten. Jeg tror faktisk, at han bor i Ikast!
  87. Clement Kjersgaards underlæbe er kun lidt tykkere end min.
  88. Jeg er nem at læse.
  89. Jeg elsker at få andre til at grine.
  90. Jeg har altid ønsket mig et fisefint efternavn...Rosenzweig fx.
  91. Fra jeg var 7-8 år, har jeg haft et specielt forhold til "Spirits in the Material World" med "The Police" - troede at den handlede om fattige minearbejdere, og min sociale indignation blev vakt.
  92. Jeg kan sige rigtig mange grimme ord, men ikke altid på det rette tidspunkt.
  93. Jeg har på mange måder en sjæl som et barn.
  94. Jeg har tendens til at være negativ på egne og andres vegne.
  95. Jeg er bange for at være for meget.
  96. Jeg har ingen kropsforskrækkelse og taler gerne om kropsforteelser ved middagsbordet.
  97. Jeg kan ikke se hospitals-tv af nogen art.
  98. Jeg bliver altid rørt, når jeg hører de helt gamle Beatlessange.
  99. Jeg klarer mig bedst i kulissen, men kan også lide lidt rampelys indimellem.
  100. Jeg synes, det er en svær kunst virkelig at lytte.
  101. Jeg tænker meget over, at døden er en realitet.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Nå min kommentar kom vidst ikke igennem. Prøver igen med risiko for gentagelse: Fantastisk at du vil lege med helt uden at blive spurgt. Tror jeg havde lidt samme fornemmelse, som da du læste min; underholdt og rørt på samme tid. Havde også lidt en følelse af "arj det ville jeg også gerne have haft med". Er fx helt enig i nr. 25 og må sige ditto til nr. 58 - altså uden det der næsten :-)

Henriette sagde ...

hahaha, hvad hvis jeg siger at vi sådan set var to om den der rastafarineger, kan du så også stikke den?? Ja, når du læser min, så kan du nok forstå, at jeg må have haft en lignende fornemmelse af spejl, spejl... Nu kommer jeg på tv2 på 45 minutter, så nu skal jeg i bad!
Beskeden kommer fint igennem, det tager bare lidt tid.

Anonym sagde ...

Den kan jeg ikke stikke! Vil gå ind til min anden skærm hvor jeg kan finde dig om få minutter. Nu med ansigt på. Og ny titel kan jeg forstå - det er da for sjovt!